Den danske folkekirke?
I Grundlovens § 4 står der: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Det er indlysende, at man kan adskille kirke og stat ved at ophæve denne paragraf ved en grundlovsændring.
Men paragraffen giver også mulighed for en adskillelse af kirke og stat uden en grundlovsændring. Sætningen består af to led: Først en beskrivelse af virkeligheden, ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke”, og så en konsekvens af denne virkelighed: ”og understøttes som sådan af staten”.
Hvis den evangelisk-lutherske ikke længere kan beskrives som værende den danske folkekirke, så skal den ikke understøttes af staten. I dag er over en million danskere ikke medlem af Folkekirken. Altså er den evangelisk-lutherske kirke ikke længere det samlede danske folks kirke.
Det er op til Folketinget, som repræsentant for befolkningen, at afgøre om den evangelisk-lutherske kirke stadig er det danske folks kirke. Hvis et folketingsflertal vurderer, at det ikke er tilfældet, kan de frit vedtage at drage konsekvensen af det og adskille kirke og stat.
Skridt mod øget adskillelse
Under alle omstændigheder bør den nuværende tætte sammenvævning af kirke og stat ophøre, også selvom det ikke fører til en fuldstændig adskillelse af kirke og stat.
Det er særligt vigtigt, at der sker en økonomisk adskillelse. I dag betaler staten en stor del af præsternes løn og opkræver gratis medlemskontingent for kirken over skattebilletten. Udgifterne overstiger langt omkostningerne til vedligeholdelse af historisk bevaringsværdige kirker.
Det bør heller ikke længere være statens opgave at være ansættelsesmyndighed for præsterne, ligesom staten ikke skal stå for at fyre præsterne. Staten skal ikke afgøre teologiske spørgsmål som, hvorvidt fraskilte har ret til at blive kirkeligt viet eller, hvad der skal stå i salmebogen. Det må medlemmerne af kirken selv finde ud af.
Forandringer på disse områder vil være væsentlige skridt i den rigtige retning og kan gennemføres gennem simpel lovgivning i Folketinget.
Ændringer på andre områder
Der kan også tages væsentlige skridt mod adskillelse af kirke og stat på en række andre områder, hvor staten indirekte støtter den evangelisk-lutherske kirke.
I folkeskolen undervises i kristendomskundskab. Der er ikke tale om, at faget er objektiv videreformidling af religioners rolle. Derfor er det da også muligt at blive fritaget for undervisningen. Faget bør omdøbes til ”Religion, filosofi og livssyn” og være for alle.
Konfirmandforberedelsen er ofte placeret i skoletiden, oven i købet erstatter timerne mange steder understøttende undervisning. Dermed sørger man for, at eleverne lægger et diskret gruppepres på de børn, der ikke skal konfirmeres. København er allerede gået foran og har flyttet konfirmandundervisningen til fritiden. Resten af landet bør følge efter.
Civilregistreringen, dvs. registrering af alle fødsler, er placeret hos Folkekirken, uanset om man er medlem af Folkekirken. Undtagen i Sønderjylland, hvor den efter tysk model er placeret hos kommunerne. Det er forkert, at man sender et signal til mere end en million danskere udenfor Folkekirken om, at de er en slags b-medlemmer i samfundet. Opgaven bør flyttes til kommunerne, som i forvejen er den almindelige indgang til det offentlige.
