Tid: torsdag den 28. oktober klokken 20-21.30
Sted: Café Incita, Valgårdsvej 4-8, 2500 København – indgang fra Toftegårds Plads.
”Mor jer nu godt når jeg er borte” er en linje fra Benny Andersens ’Svantes svanesang’, som bliver brugt ved humanistiske begravelser. Andre vælger ”I skovens dybe stille ro”. Men mange ved ikke, hvad de ønsker der skal synges ved deres begravelse.
Derfor inviterer vi til en sangaften med akkompagnement og forsanger, hvor vi synger nogle af de sange, som allerede er blevet brugt ved humanistiske og andre borgerlige begravelser. Og vi fortæller kort om en ceremoni, hvor den konkrete sang indgik.
Har du selv et forslag til en sang, så skriv det til omn@hs.dk inden søndag den 17. oktober. Måske kommer den med?
Tilmelding via mail senest 26.10 til tilmelding@hs.dk hvis du vil være sikker på, at der er kaffe og kage til dig. Men du kan godt møde op uden at have tilmeldt dig. Skriv navnet på aktiviteten i mailens emnefelt.