Humanistisk Samfund Aarhus er Humanistisk Samfunds lokalforening i Aarhus Kommune. Lokalforeningen blev stiftet d. 13. august 2010. Indtil videre dækker vi hele den østlige del af Region Midtjylland.

Kontakt

Formand: Thorkild Svendsen.
Mail: ts@humanistisksamfund.dk
Find os på Facebook
Lokalforeningens Hjemmeside

Kommende åbne bestyrelsesmøder og arrangementer

Bestyrelsesmøder i HS Aarhus er åbne for medlemmer og personer, der overvejer medlemskab. Kom og vær med til at drøfte den humanistiske dagsorden og kom med dine bud på, hvordan vi kan arbejde for humanisme i Østjylland. Alle møder foregår i Dokk1 i mødelokale 1 på adressen Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C. Ingen tilmelding er nødvendig.

Opgaver

  • Vi arrangerer foredrag og debatter for vores medlemmer og andre interesserede, f.eks. om humanistiske emner.
  • Vi arbejder lokalpolitisk for, at det bliver muligt at leve et liv uden religiøs indblanding fra det offentlige. Vi arbejder f.eks. for, at man skal gøres opmærksom på det, hvis ens barn henvises til en religiøst drevet børnehave, og at konfirmandundervisning skal finde sted uden for normal skoletid.
  • Vi bistår foreningens ceremoniledere og celebranter med deres arbejde. Det gør vi f.eks. ved at arbejde på at finde egnede lokaler til ceremonier. Samtidig arbejder vi også løbende på at rekruttere nye deltagere til Humanistisk Samfunds ceremonileder-/celebrantuddannelse.
  • Vi bistår landsforeningen f.eks. ved at arrangere landsdækkende workshops og lave research på landspolitiske sager.

Bestyrelsen

  • Formand: Thorkild Svendsen
  • Kasserer: David Bille Maagaard