Folkeskolen er for alle børn uanset deres livssyn, og vi håber, at alle børn kan være med til at hygge til skolens juleafslutning, som gerne skulle inkludere alle og lægge op til, at børnene føler sig som en del af fællesskabet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er mere end 30 % af alle børn fra 5-16 år ikke medlem af folkekirken, og Humanistisk Samfund mener, at der selvfølgelig bør tages hensyn til dem i tilrettelæggelsen af sociale aktiviteter og kulturelle fejringer.
Derfor har Humanistisk Samfund udarbejdet et inspirationskatalog med idéer til inkluderende juleafslutninger og omsendt det til folkeskoler i Danmark. Du kan se inspirationskataloget her.