Højskoleophold med mennesket i centrum
Vil du med på et højskoleophold, hvor du lærer om humanisme og ved hjælp af den kan blive bedre til at forstå og diskutere nutidens problemstillinger? Vil du være med til at snakke, tænke, stille spørgsmål, være kritisk, få nye perspektiver og stof til eftertanke? Så tag med på Øernes Højskole på Sejerø, hvor Humanistisk Samfund skaber et højskoleophold, der undersøger mennesket og vores måde at være til på og som lægger vægt på åbne diskussioner og fællesskabet.
Vi går stille og roligt til værks, så alle kan være med. Vores dygtige underviser Lasse introducerer til humanisme som begreb og tager os med ind i humanismens idéhistorie, så vi sammen får skabt os et godt udgangspunkt for en vedkommende diskussion. Vi skal prøve at undersøge, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være humanist, og hvad det vil sige at leve sammen på en jordklode, når man har forskellige tanker, opvækst, kulturer og livssyn.
Vores scene kommer til at være den gamle Østre Skole på Sejerø, som ligger midt i den rå og smukke natur langs Sejerøs kyst. Vi finder det oplagt også at bruge tiden sammen på gåture, og når behovet melder sig, vil der være rig mulighed for at smutte sten og blive lidt vindblæst ved havet for sig selv. Vi vil rigtig gerne give plads til tanke, natur og godt samvær. Højskoleopholdet finder sted fra søndag den 21. august til fredag den 26. august 2022. Vil du med?
Lidt mere om det faglige indhold
Menneskets historie er ikke særlig lang set med universets øjne, faktisk har vi kun levet som anatomisk moderne mennesker i 200.000-300.000 år. Moderne skrift kender vi fra omkring år 4000-3000 f.v.t. i Mesopotamien, og hvis man så skal snakke om humanismen, ja, så er den virkelig ung. Det er ikke rigtig til at sige sådan helt specifikt, hvornår humanismen fødes, og det er også ret besværligt at bestemme, hvad der er specifikt humanistisk, og hvad der bare er udvikling af idéer, teknologi, samfund og menneskesyn. Vi kan dog sige så meget, at den romerske tænker Cicero (106-43 f.v.t.) nok brugte ordet humanitas for første gang, og en hel del år senere skrev den italiensk poet og tænker Francesco Petrarca (1304-1374) om den moralske og praktiske værdi i menneskets tanker og handlinger. Begge tænkere kan antages for at være deres tids humanister, men det er ikke sikkert, at de ville få samme betydning, hvis de havde skrevet deres tekster i dag. Uanset har deres tekster netop været med til at skabe grobund for det, vi i dag kalder humanisme, fordi de beskæftigede sig med spørgsmål om mennesket, dets ve og vel, om frihed, lighed, autonomi, videnskab, udvikling, samfund, vores plads i verden og naturen og om universet omkring.
For at vi sammen kan undersøge, hvad humanismen er for en størrelse, og hvordan den kan bruges til at forstå og diskutere nogle af nutidens udfordringer, så vil vi dele den op i tre overordnede temaer, som højskoleopholdet vil bygge på. De tre temaer er:
- Humanismens idéhistorie
- Humanisme, religion og videnskab
- Samfund og fællesskab
Humanismens idéhistorie skal være vores introduktion til det hele. Hvad vil det sige at være menneske, hvad vil det sige at være humanist? Forventningen er ikke, at vi kommer til at kunne svare udtømmende på disse spørgsmål eller give definitioner, men tværtimod måske at kunne finde på endnu flere spørgsmål, som vi bliver nødt til at undersøge, før vi kan svare på, hvad det vil sige at være menneske eller humanist. Vi vil bruge en gennemgang af humanismens idéhistorie til at finde frem til, hvad nogle af de gamle tænkere har stillet af spørgsmål, og kigge på nogle af de historiske og kulturelle begivenheder, som har været med til at forme en egentlig humanisme.
Med vores baggrund i orden kan vi se nærmere på nutiden. Nu forstår vi måske nogle af de processer og retninger, der har været på spil op gennem historien. Hvordan vil vi så se på nutidens problematikker? Hvilke udfordringer står mennesket og humanismen over for nu, og hvilke udfordringer vil vi stå over for i fremtiden? Hvordan skal vi se på klimakampen, udvanding af sikker viden, udvanding af nære relationer, globalisering, teknologiens udvikling (og overtagelse), hade- og skræmmebilleder, adskillelsen i “os og dem”, kønsdebatter, ytringsfrihed, menneskerettigheder, racisme, ligestilling? Og findes der et egentligt humanistisk projekt, som vi skal fokusere på?
Humanisme, religion og videnskab er emnet, som kan det hele. Religion og videnskab er de to gamle ærkerivaler, der ikke vil give op, hverken på udsigten til sejr eller på hinanden, men hvad slås de egentlig om? Man kan godt argumentere for, at religion og videnskab slås om, hvordan verden skal se ud, altså hvordan verden skal se ud for os mennesker. De har begge deres bud på, hvordan verden og vi blev skabt, hvordan vi skal undersøge verden, vi lever i, hvilken mening der er at hente her, og hvordan vi skal leve vores liv. Nogle vil mene, at videnskaben ikke bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv, men bare forklarer, hvordan verden hænger sammen. Nogle vil mene, at religion ikke bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv, men bare giver indhold til en ellers meningsløs verden. Vores opgave bliver ikke at finde ud af, om nogen af dem har ret, men vi kan undersøge, hvor humanismen stiller sig i forhold til det.
Hvordan påvirker religion og videnskab vores liv? Hvordan undersøger vi sandhed, fakta, argumenter, løgne, bedrageri, fortællinger, holdninger, indhold, mening? Hvordan gør vi det i en verden, som er konstant i bevægelse, og hvor vi i nogle tilfælde snakker mere med andre mennesker over internettet, måske endda på den anden side af jorden, end med vores nabo? Hvilke syn på mennesket har religion og videnskab? Deler de nogle af hinandens synspunkter? Er videnskaben bare endnu en religion, og lever vi overhovedet i et sekulariseret samfund? Og hvad kan humanismen sige om alt det her?
Temaet Samfund og fællesskab danner rammen for, at vi kan snakke om, hvordan vi som forskellige mennesker med forskellige meninger, erfaringer og liv, kulturelle baggrunde og livssyn kan leve sammen. Det kan være alt; lige fra spørgsmålet om det er det rette at ændre navnet på pindisen Kæmpe Eskimo, fordi den bærer et kolonialistisk og undertrykkende navn, til spørgsmålet om lighed eller frihed skal være det bærende koncept for vores samfund. Det handler om, at vi skal leve sammen, og hvordan gør vi så det bedst? Og hvilke måder er der at leve på? Liberalistisk, kommunistisk, nomadisk, lokalt, globalt, uden ejendom, uden sygeforsikring, med modetøj og designermøbler, med karakterer i skolen, med helt uafhængige universiteter, uden journalistik, uden religion, uden videnskab, uden stat?
Der er uendeligt mange konkrete spørgsmål, vi kan stille os selv for at finde frem til, hvordan vi helst vil leve, og derfor kan det i denne sammenhæng være en fordel også at se på, hvordan vi mener, vores samfund er retfærdige og ligeværdige, hvordan vi undgår undertrykkelse – det vil sige: hvilke abstrakte værdier skal danne grundlaget for fællesskabet. Og så er spørgsmålet, hvor humanismen befinder sig i denne suppedas. Kan vi kalde os for humanister uden at tro på menneskerettigheder? Hvilke ubrydelige principper må vores samfund indeholde, før det kan kaldes humanistisk? Og hvorfor er det vigtigt?
Nu har du måske fået lidt smag for, hvad disse temaer kan gå ud på, og hvilke diskussioner vi kan beskæftige os med på højskoleopholdet. Hvis det lyder som noget for dig, så er det bare godt. Hvis du tænker, at du har nogle konkrete idéer til, hvordan vi kan vinkle nogle af diskussionerne, eller du kender nogle tekster, vi skal tage fat i, så er du meget velkommen med dine forslag. Det er vigtigt for os, at diskussionerne er åbne og kan lede mange steder hen, og vi skal nok nå nogle dybe spadestik ned i de problematikker, vi tager op. Samtidig er det vigtigt, at du kan engagere dig i undervisningen og opholdet, hvis du vil være med, og det kan medbestemmelse på undervisningsmaterialet være en klar anledning til. Det fortæller vi lidt mere om længere nede.
Lidt om fællesskabet og formen
Vi tror på samvirke. Det vil sige, at vi i samarbejde med hinanden kan nå frem til et fælles mål. Med højskoleopholdet vil vi gerne lægge op til, at vi kan danne os en bedre forståelse af mennesket og den verden, vi lever i. Vi tror, at vi kan opnå det, hvis vi er nysgerrige på ny viden og andre perspektiver, hvis vi giver plads til hinanden og skaber trygge rammer til at udtrykke os i, og hvis vi sammen diskuterer emner, vi har en viden indenfor, og emner, vi ikke ved så meget om. Alt sammen kan bidrage.
Vi vil gerne skabe et højskoleophold, hvor alle føler sig velkomne, og hvor vi kan være fælles om vores forskelligheder som mennesker. Vi opfordrer derfor til åbenhed og forståelse, både i det faglige og sociale samvær i forbindelse med opholdet. Vi vil derfor også bruge noget af tiden på sociale aktiviteter og morgensamlinger, så vi kan lære hinanden godt at kende.
Da vi befinder os på en dejlig ø som Sejerø, vil vi også bruge tid på at opleve øen. Det kommer vi til at gøre på forskellige måder. Vi inviterer øboere på besøg, så vi kan få en stemning af øens historie og kultur, og vi tager også ud for at se på øens kulturelle og naturmæssige seværdigheder. Hvis det hele går godt, vil vi måske kunne spejle nogle af vores diskussioners pointer i de oplevelser, vi får på og med øen.
Vores undervisning går på fælles diskussioner og kritisk tanke gennem samarbejde. Vores underviser vil åbne diskussioner, give materiale og oplæg til vores diskussioner og til vinkler på emner, som kan belyse og udvide vores forståelser af mennesket. Vores underviser indgår i diskussionerne, ikke som alvidende og ubestridelig autoritet, men som kritisk stemme. På den måde er du også selv medskabende til undervisningens indhold og forløb.
Hvis du har lyst til selv at bidrage, så er du som tidligere skrevet meget velkommen. Send gerne forslag til vores underviser. Det kan være bidrag til undervisningsmateriale, bidrag til bøger, podcasts, avisartikler eller lignende, som kan være spændende at have kendskab til inden selve højskoleopholdet, eller bidrag til det sociale.
Hvem er din underviser?
Jeg hedder Lasse. Jeg er i begyndelsen af mine tredivere og har læst filosofi og psykologi på universitetet. Jeg har især interesseret mig for politisk filosofi og samfundets magtstrukturer, og så har jeg skrevet speciale om begrebet lighed. Jeg har aldrig selv været på højskole (ej heller efterskole), hvilket måske er en af grundene til, at det trækker så meget i mig nu. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan blive klogere på os selv og den verden, vi lever i, og jeg er vild med at læse og udvide mine horisonter.
Jeg har efterhånden arbejdet en del år i Humanistisk Samfund, hvor jeg har været underviser, kursusleder og celebrant for vores humanistiske konfirmationer. Jeg sidder også i Humanistisk Samfunds Konfirmationsudvalg, og nu har jeg fået muligheden for at kaste mig over et højskoleophold, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Alt det praktiske
Øernes Højskole Sejerø
Kongstrupvej 40
4592 Sejerø
Ankomst: Søndag den 21. august 2022 (aftensmad inkluderet)
Afrejse: Fredag den 26. august 2022 (frokost inkluderet)
Højskolen holder til på den gamle Østre Skole på Sejerø, som ligger midt ude i naturen med udkig og kun en lille gåtur til havet. Du får mulighed for at sove på dobbeltværelse eller i alkover. Dobbeltværelser har vi 6 af, og der er plads til 4 personer i alkoverne. Der findes fælles bade- og toiletfaciliteter, og vi har både spisestue, skolestue og et bibliotek at opholde os i.
Ved tilmelding kan du ønske at bo på værelse med bestemte personer.
Transport til og fra øen skal du selv sørge for, men vi sørger for eventuel transport af dig og/eller din bagage fra Sejerø Havn og til højskolen ved ankomst og afgang.
Tilmelding skal ske senest den 10/7-2022 (men vent ikke for længe, da der er et meget begrænset antal pladser) og foregår via nedenstående link:
Tilmelding til: Humanistisk Samfunds Højskolekursus 2022
Pris (inkl. forplejning fra søndag aften til frokost fredag): Plads på dobbeltværelse: 5000 kr. for medlemmer af Humanistisk Samfund (6000 kr. for ikke-medlemmer)
Når vi lukker for tilmeldinger, vil du modtage mere præcis information om program, huskeliste og andre praktiske informationer via din e-mail (husk at kontrollere dit spam-filter en gang imellem).
Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte underviser og kursusansvarlig Lasse på e-mail lj@hs.dk eller telefon 22 96 53 56.
