- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Humanistisk Salon #1: Humanismens idéhistorie
22. september 2022 kl. 19:00 - 22:00
Humanistisk Salon består af en række arrangementer, hvor humanismen bliver undersøgt, diskuteret og sat under kritisk lup.
I løbet af efteråret vil vi sammen se nærmere på humanismens idéhistorie, livssyn og menneskesyn.
For hvad er humanisme egentlig? Og hvad kan vi rent faktisk bruge den til? Er humanismen relevant i 2022, eller er den for udvandet?
Vores første arrangement Humanistisk Salon #1: Humanismens idéhistorie foregår torsdag d. 22. september kl. 19.00 i Unions lokale Dynamo (1. sal) på Nørrebro.
Her vil vi få indblik i, hvilke principper humanismen bygger på, og hvordan den er blevet forstået og anvendt gennem historien.
- I løbet af aftenen vil vi komme rundt om følgende emner:
- Introduktion (af os og jer)
- Velkomstritual (med kort forklaring om åndelighed som praksis)
- Humanismens idéhistorie (hvor vi sammenholder humanistiske værdier med historiske nedslag)
- Humanismens skyggesider (hvor vi diskuterer, om man også kan se de humanistiske værdier i kritiske begivenheder)
Salonerne vil bestå af oplæg, diskussioner og mindre øvelser. Alle kan og må være med. Der er ikke forventninger til, at du ved noget på forhånd, og vi søger ikke endegyldige svar, men nuancerede spørgsmål.
Vi forventer et trygt rum, hvor alle uanset etnicitet, køn, seksualitet og religiøs overbevisning er lige velkomne.
Der vil være mulighed for at købe forplejning inden og under arrangementet. Når salonen er slut, vil der være mulighed for at blive hængende, snakke videre og stille spørgsmål.
De andre arrangementer i rækken er:
- #2 Humanisme som livssyn: Religion & videnskab (13. oktober, 2022)
- #3 Humanisme som menneskesyn: Individ, fællesskab & samfund (17. november, 2022)
- #4 Humanismen i praksis (1. december, 2022)
Vi i gang med at etablere en Humanistisk Sommerhøjskole, der finder sted 4. juli- 9. juli 2023. Humanistisk Salon er en måde for os at prøve vores idéer af og få en masse feedback fra jer.