- Denne begivenhed er allerede afholdt.
HS Hovedstaden: Kirkeskattens historie og dens rolle ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.
24. januar 2019 kl. 19:00 - 21:00
Sidsel Kjems har for nyligt forsvaret sin Ph.d. fra Københavns Universitet, hvor hun har forsket i den samfundsøkonomiske side af den danske folkekirke, herunder trukket paralleller mellem den danske og andre nordiske landes folkekirker og de bagvedliggende økonomiske modeller.
Sidsel vil fortælle om de overordnede linjer og store tal bag folkekirken, om kirkeskatten og om den mulige problematik ved den danske finansieringsmodel. Bag folkekirkens økonomi ligger nemlig et spændende element, som er yderst vigtigt for en kirkes økonomi og finansielle stabilitet, nemlig det adfærdsmæssige perspektiv: For hvorfor er mange danskere medlemmer af den danske folkekirke, selvom de ikke anser sig selv som værende troende? Endelig vil Sidsel også dele nogle kritiske refleksioner om gængse myter og misforståelser omkring folkekirken.
En beskrivelse af Sidsels PhD-afhandling kan ses her: https://ifro.ku.dk/english/research/past_phd_defences/2018/phd-2nov2018/ (engelsk)
Kom, og bliv klogere på folkekirken og kirkeskatten.
Tidspunkt: Torsdag d. 24. januar 2019 fra kl. 19 til 21.
Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø (10 min gang fra Nordhavn Station)
Tilmelding er ikke nødvendig. Adgang både for medlemmer og ikke-medlemmer.