- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Folkemøde med Humanistisk Samfund
17. juni 2021 kl. 16:00 - 18:00
Årets Folkemøde foregår delvist virtuelt, og Humanistisk Samfund er selvfølgelig med, som vært for to samtaler.
Corona – hvad lærte vi om livet?
Mød Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten og Stinus Lindgren, sundhedsordfører for Det Radikale Venstre til en samtale om, hvad vi lærte under pandemien.
Om lidt er det ikke længere teststrategier, vaccinationsudrulning og ophævelse af forsamlingsforbud, der fylder alt i den offentlige debat. Men er der stadig en lære af Covid-19? Ikke blot om hvordan man træffer politiske beslutninger om smittespredning, men om hvordan vi forstår livet og tilværelsen? Hvad lærte vi om fællesskaber? Om mennesker? Om døden? Om gud? Om naturvidenskaben? Vi har inviteret to af de centrale politikere under pandemien til en samtale med Humanistisk Samfunds forperson Lone Ree Milkær, hvor de diskuterer, hvad vi i et større perspektiv lærte af pandemien.
Det er kl. 17.30 – 18.00 og kan følges som en live-stream på vores Facebookside.
Livssynet vender tilbage…
Siden 1960’erne er religion gået fra at være et marginaliseret politisk spørgsmål til at fylde mere og mere. Samtidig er det blevet populært blandt en del politikere at fortælle om deres egne religiøse erfaringer. Vi spørger, hvad staten skal gøre med religion og ikke-religiøse livssyn? Hvordan skal det offentlige håndtere de mange møder mellem forskellige religioner og livssyn, der finder sted hver dag, også i den offentlige sektor? Og skal staten ligestille ikke-religiøse livssyn med de religiøse?
Mød Cristian Juhl, MF for Enhedslisten, Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet, og Lone Ree Milkær, Humanistisk Samfunds forperson.
Det er kl. 16.00 – 16.30 og kan følges som en live-stream på vores Facebookside.