- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Besøg i kapeller uden symboler
16. august 2017 kl. 13:00 - 16:00
Besøg på kapeller uden religiøse symboler
Aalborg har to kapeller uden religiøse symboler: Kapellet på Østre Kirkegård i Vejgård og Sygehuskapellet på Sygehus Syd. Medlemmerne af Humanistisk Samfund, Aalborg, og Kræftens Bekæmpelse inviteres til et besøg på de to kapeller onsdag d. 16. august kl. 13-ca.16.
Vi bliver vist rundt på kapellet og krematoriet på Østre Kirkegård og ser kirkegårdens urneplads i ”staudeafdelingen”.
Dernæst går turen til kapellet ved Sygehus Syd og til sidst går vi over vejen til Kræftens Bekæmpelses Rådgivning. Her serveres kaffe/te og vi får en orientering om Humanistisk Samfund og foreningens muligheder for at bistå med bisættelse og begravelse uden religiøse symboler.
Det er gratis at deltage.
Indbydelsen med mere detaljeret program sendes til HS Aalborgs medlemmer i juli. Men I kan allerede nu tilmelde jer hos Kræftens bekæmpelse på tlf. 7020 2685. Der er kun plads til 35 deltagere.