Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aarhus: Er tro et udtryk for vanvid eller fornuft?

7. juni 2016 kl. 19:00 - 21:00

Oplæg: Er tro et udtryk for vanvid eller fornuft?

Til at holde oplæg har vi inviteret lektor ved idehistorie på Aarhus Universitet, Ole Morsing, som vil forsøge at besvare om tro er et udtryk for vanvid eller fornuft. Ole Morsing er lektor ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, forfatter, foredragsholder og tidligere højskolelærer.

Er troen en form for ”fornuftigt” værktøj, som man kan overtrumfe videnskaben med? Er det fanden selv, som har opfundet troen, for når man tror, kan man jo ikke være sikker på noget som helst? Er troen et rent inderligt forhold, så den egentlig kun er at finde i vanviddet (Kierkegaard)? Er troen betinget af vores forhold til andre mennesker og den ydre verden (Løgstrup)? Spørgsmålene er mange, men kan der overhovedet stilles spørgsmål, når der tales om tro? Har et hvilket som helst spørgsmål ikke allerede ophævet troen eller fået os på afstand af troen? Er tro ikke noget, man altid allerede er i eller i gang med? Derfor skal forholdet til tro måske gribes an på en helt anden måde: Man siger, at troen kan flytte bjerge. Det er noget vrøvl. Det er bjergene, som forhindrer, at man kan tro. Med denne radikale påstand vil Ole Morsing idéhistorisk og aktuelt belyse forholdet mellem tro og tvivl.

Efter oplægget vil der være åbent bestyrelsesmøde i HS Aarhus. Kom og vær med til at drøfte den humanistiske dagsorden og kom med dine bud på, hvordan vi kan arbejde for humanisme i Østjylland.

Det foregår i Dokk1 i mødelokale 1 på adressen Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C. Ingen tilmelding nødvendig.

Detaljer

Dato:
7. juni 2016
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Sted