- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aalborg: foredrag om ’Humanist Chaplaincy’ (humanistisk sjælesorg)
17. maj 2016 kl. 19:30 - 20:30
Foredrag om “Humanist Chaplaincy” ved Mads Rødsgaard
Humanistisk Samfund sendte i november tre deltagere til konference i Holland. Konferencen foregik på et universitet i Utrecht, som har det humanistiske livssyn som fundament for sin forskning og uddannelse. Konferencen handlede om ’Humanist Chaplaincy’ (humanistisk sjælesorg), som er en form for eksistentiel samtale baseret på det humanistiske livssyn. Disse ’chaplains’ kan findes på hospitaler, i fængsler og i militæret i Holland og er en anerkendt del af institutionerne.
Kom og hør mere om deres tilgang til sjælesorg i Holland og filosofien bag og vær med til at diskutere om der er behov for et sådant supplement i Danmark. Mads Rødsgaard fra Aalborg var en af deltagerne og fortæller om sine oplevelser.
Humanistisk Samfund Aalborg giver en kop kaffe.
Alle er velkomne, så tag gerne en ven eller bekendt med.