Også i krisetider er der er brug for kritisk tænkning og demokratisk diskussion for at nå de bedste løsninger
Af Ole Wolf, talsperson, og Karin Liltorp, ceremonileder
I HS læner vi os ikke op af dogmer, men mener, at vi skal forholde os kritisk og træffe beslutninger på baggrund af data og rationalitet.
I en krisetid, som den vi gennemlever netop nu, har vi alle været på en prøve. Ønsket om vidensbaseret argumentation har vi ikke kunnet få opfyldt.
Regeringen har været nødt til delvist at agere på gætterier og mavefornemmelser for at prøve at forhindre den mulige katastrofe. Den har ikke været i en position, hvor den har haft svarene. Derfor har tilgangen til tider måske virket mindre rationel? Alligevel har stort set alle danskere valgt at acceptere de meget indgribende ændringer. Det er da et enestående eksempel på fællesskab.
Ytringsfrihed udfordret
Flere har dog også oplevet, at ytringsfriheden er blevet udfordret, omend ikke i juridisk forstand. De få, der tidligt i forløbet var kritiske overfor regeringens tiltag har hurtigt følt folkets dom: Tiden er ikke til at stille spørgsmål!
Der er stærke kræfter på spil, især i den offentlige debat. Vilkårene for kritisk granskning af alle ideer og opfattelser har ikke været optimale på grund af usikkerheden, så vores normale krav om at se siden fra flere sider er blevet holdt nede.
Det har været skyggesiden ved fællesskabet. Flokmentaliteten. At enhver, der stiller spørgsmål ved tingenes tilstand, i sig selv anses som en trussel. Nogle stillede sig kritisk an i opslag på Facebook. En tidligere statsminister var så forhenværende, at han ikke havde noget at miste og derfor kunne tillade sig at kritisere Mette Frederiksen i flere artikler i avisen BT. Men langt de fleste lod sig gribe af stemningen og delte Facebook-opslag som »når Søren Brostrøm siger hop, så spørger man ikke hvorfor, men hvor højt.« Eller dukkede i stilhed hovedet og koncentrerede sig om at få den nye hverdag med hjemmegående skolebørn til at fungere.
Senere blev det mere kompliceret. Grænsen blev lukket, og det viste sig, at det var sket uden samme Søren Brostrøms anbefaling. Det er blevet tydeligt, at der er brug for kritisk tænkning og demokratisk diskussion for at nå de bedste løsninger.
Som det er formuleret i det nordiske humanistmanifest, så »bør [vi] finde frem til de bedste argumenter og tilstræbe at ændre vores meninger og overbevisninger, når det viser sig, at vi tager fejl.« Det gælder også under alvorlige kriser, og den lære vil det være godt at tage med sig ud af corona-krisen.
Kritik og viden er bedste redskaber
»Humanismen fremmer rationalitet. Kritisk tænkning, vidensbaseret argumentation og videnskabelige metoder er vores bedste redskaber til at skaffe pålidelig viden om verden. Humanister opfordrer til kritisk granskning af alle ideer og opfattelser, inklusiv vores egne. Vi bør finde frem til de bedste argumenter og tilstræbe at ændre vores meninger og overbevisninger, når det viser sig, at vi tager fejl. Ytringsfrihed er afgørende for at kunne afprøve meninger og holdninger i en åben debat.«
Denne artikel er bragt i medlemsbladet HUMANISTEN juni 2020