I forbindelse med folketingsvalget 2022 har Humanistisk Samfund samlet en oversigt over de opstillingsberettigede partiers holdninger til vores politiske mærkesager. Her kan du læse om Socialdemokratiets:
Socialdemokratiets daværende kirkeordfører Karen J. Klint udtalte i 2019 at ”Socialdemokratiet har det godt med grundlovens ”trosparagraffer”, men vi vil gerne give kirken den selvstændighed, der var hensigten i grundloven.”[1]. Dette vidner om, at der ikke er et ønske om at ophæve folkekirkens særstilling i Grundloven.
Adskillelse af kirke og stat, ligestilling af livssyn samt civilregistrering
Socialdemokratiet har ikke en offentligt tilgængelig kirkepolitik. De udtalte i 2019 til Kristeligt Dagblad, at de hverken var enige eller uenige i, at stat og kirke skulle adskilles.[2] De har dog også givet udtryk for et ønske om en mere moderne og gennemskuelig organisationsstruktur for folkekirken, samt at kirkeskat i større grad går til bevaring, fremfor lønninger, som i højere grad ville skulle betales af medlemmerne af folkekirken[3]
Partiet nævner ingen holdning til ligestilling af tro- og livssyn på deres hjemmeside.
I artiklen Rundspørge: Det mener socialdemokratiet om kirkepolitik af Dylander fra 2019, henviser de flere gange til den betænkning, et udvalg udarbejdede i 2014[4], som anbefaler, at lade civilregistreringen blive hos Folkekirken. I 2019 udtalte socialdemokraterne også, at de ønskede, at det økonomiske tilskud staten gav, gik til at betale de civile ydelser, som kirken udfører for samfundet[5].
Kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse i skoletiden
Socialdemokratiet udtaler sig ikke direkte omkring kristendomskundskabsfaget på deres hjemmeside. I en artikel fra 2016, gav de udtryk for, at de gerne, sammen med SF, vil omdøbe kristendomskundskab til religion. Der udtrykkes også et ønske om, at undervisning i kristendom er det, der skal fylde mest i undervisningsplanen.[6] Det har ikke været muligt at finde nogen nyere kilder.
I 2011 udtalte deres uddannelsesordfører Christine Antorini: ”Det er en privat sag, om man ønsker at blive konfirmeret eller ej. Derfor skal konfirmationskundskab foregå uden for skoletiden”[7]. Socialdemokratiet var i 2015 delvist uenige i, at konfirmationsundervisning bør ligge i skoletiden, hvor de mente, at folkeskolen skulle tage hensyn til konfirmationsundervisningen, men understregede, at det ikke var en del af skolen[8]. Vi har kontaktet Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby samt skoleordfører Jens Joel med uddybende spørgsmål og muligheden for at kommentere vores beskrivelse, men har ikke modtaget nogen kommentarer.
Du finder gennemgangen af de øvrige partiers politik her samt beskrivelsen af, hvordan vi har udarbejdet gennemgangene:
[1] Andersen, 2019, Det mener partierne om kirke og kristendom | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 13-09 kl. 14.30
[2]Klint, 2019 Det mener partierne om at adskille kirke og stat | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 13-09-22 kl 14.33
[3]Dylander, 2019 Rundspørge: Det mener Socialdemokratiet om kirkepolitik | Kirke.dk 30-08-22 kl 13.00
[4] Kirkeministeriet, 2014 Betaenkning_1544.pdf (km.dk) 30-08-22 kl. 13.05
[5] Klint, 2019, Det mener partierne om at adskille kirke og stat | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 13-09-22 kl 14.35
[6] TV2, 2016, S og SF vil omdøbe kristendomskundskab til religion – TV 2 30-08-22 kl. 14.00
[7] Shou, 2011 Det mener partierne om konfirmations-forberedelse i skolernes undervisningstid | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 27-09-22 kl. 10.10
[8] Jessen, 2015 Det mener partierne om konfirmationsundervisning i skoletiden | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 27-09-22 kl. 10.15
