Af Thorkild Svendsen, talsperson.
Biskopperne blander sig nu i læreruddannelsen. De advarer mod at udskifte faget KLM, ’kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab’, med et andet fag, som anbefales af en udviklingsgruppe for en ny læreruddannelse. Hvis faget KLM udskiftes i læreruddannelsen, er der risiko for at kristendom forsvinder ud af skolen, mener biskopperne.
Men måske er det lige, hvad der er brug for – for kirken dominerer i dag i skolen på forskellige mere eller mindre synlige måder.
En skæv undervisning i religion
I folkeskolen skal lærernes undervisning i religion handle om ’den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom’. Faget hedder ikke ’religion’ men ’kristendomskundskab’ – som i øvrigt i det daglige tit forkortes til ’kristendom’. Først når børnene er over konfirmationsalderen, skal de lære lidt om andre religioner og livssyn. Faktisk skal de det skoleår, hvor kirken holder sin kristne konfirmation, slet ikke have undervisning i religion i skolen. Det ser ud som om, tanken er at religiøs oplæring i folkekirkens kristendom kan erstatte almen og objektiv undervisning om religion.
Bibelhistorie og ”filosofi”
Faget kristendomskundskab er lige så ensidigt defineret, som navnet antyder. Der skal undervises i tre områder inden det skoleår. hvor kristen konfirmation finder sted. To af dem er underligt enslydende, men helt entydigt kristne nemlig ’bibelske fortællinger’ og ’kristendom’. Det sidste undervisningsområde er ’livsfilosofi og etik’. Det lyder umiddelbart alment, men området er beskrevet ud fra en mere eller mindre kristen synsvinkel. Det betyder, at der groft sagt lægges op til, at eleverne finder kristne svar på filosofiske spørgsmål.
Mon ikke mange lærere i folkeskolen giver en langt bredere undervisning i religion og livssyn end beskrivelsen af faget ’kristendomskundskab’ lægger op til? På den anden side er det fristende at tage imod nogle af folkekirkens skoletjenestes gratis tilbud om undervisning, inklusiv gratis ressourcer.
Bedre undervisning i religion
Det er enkelt at beskrive rammerne for et bedre religionsfag. For inspiration kan man blot se på Norge og Sverige, som har en bredere undervisning i religion og livssyn. Man kan også begynde med idealet om, at religionsundervisning bør være objektivt, kritisk og pluralistisk. Det betyder, at alle religion og livssyn på alle klassetrin bør behandles på samme måde, nemlig på et religionsvidenskabelig grundlag og ikke på fx et teologisk grundlag. Kristendommens særstatus i faget bør afløses af en afbalanceret undervisning, hvor elever med andre religioner og livssyn ikke risikerer at blive sat uden for det underforståede kristne fællesskab.
Det er vigtigt, at børnene gennem undervisningen i skolen får kendskab til forskellige livssyn, og at de lærer at kunne forholde sig til religion på en kritisk og saglig måde. I den sammenhæng er filosofi et oplagt redskab til at fremme børnenes kritiske tænkning, refleksion og almene dannelse.
En nyt og bedre fag kunne man kalde ’Religion, filosofi og livssyn’.
Gamle og nye privilegier
Ved nærmere eftersyn har kirken en del privilegier i skolen, som er overraskende, når nu folkeskolen burde være en skole for alle uanset deres religion og livssyn. For det første har kirken ret til at lægge sin religiøse oplæring i skoletiden i forbindelse med kristen konfirmation. For det andet er der i praksis også en lignende sammenblanding af skoletid og religion, når det handler om den relativt nye såkaldte minikonfirmation, som er kristen religiøs oplæring for børn i 3. eller 4. klasse.
Religion i skoletiden
Før juleferien har folkekirken mange steder det privilegium at holde en julegudstjeneste for hele skolen. Nogle steder kaldes det en ’juleafslutning’ og ikke en ’julegudstjeneste’, men det er under alle omstændigheder en religiøs begivenhed midt i skoletiden. Der er åbenlyst ikke tale om almindelig undervisning, hvor det vil være naturligt at besøge både kirker og moskeer; for i forbindelse med en julegudstjeneste er der sjældent faglig forberedelse eller opfølgning i kristendomskundskab.
I børnehaver og andre daginstitutioner er situationen i øvrigt endnu mere broget. Her bliver små børn ved forskellige lejligheder taget med i kirke af pædagoger, selv om små børn i kraft af deres unge alder ikke har nogen chance for at kunne forholde sig kritisk til, hvad de oplever.
Folkeskolens formål i gamle dage var at ”danne børnene til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære.” Faget kristendomskundskab lyder på den baggrund som et ekko fra gamle dage. I dag skal skolen være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Der er brug for et nyt og bedre religionsfag, hvor kristendom hverken dominerer eller undertrykkes, men behandles sagligt på linje med andre religioner og livssyn.
