Pia Böwadt, cand.theol, ph.d., er docent ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har sammen med Jes Heise Rasmussen arbejdet på et alternativ til den eksisterende religionsundervisning.
Af Andreas Foss, skribent
”Mit forhold til religion er fløjtende ligegyldigt i forhold til faghæftet. Der taler jeg som fagperson, så om jeg er ateist, medlem af folkekirken eller noget tredje er ikke relevant,” understreger Pia Böwadt overfor Humanistens udsendte, der er forbi Campus Carlsberg for at tale med hende om udgivelsen: ”Religion – Det alternative faghæfte”, som hun har udarbejdet sammen Jes Heise Rasmussen.
Jeg vidste godt, at det nok ikke var relevant, og alligevel kunne jeg ikke lade være med at spørge ind til Pia Böwadts religiøse ståsted – men måske er jeg undskyldt af tiden, jeg lever i.
”En af vores grunde til at lave faghæftet er, at religion i dag er filtret ind i så mange politiske diskussioner, at det næsten er umuligt at røre sig inden for det felt, uden at man bliver sat i bås med det ene eller det andet. Vi er dog kun ude i et fagligt ærinde,” understreger Pia Böwadt.
”Diskussionen vil hurtigt komme til at handle om for og imod Kristendom og i denne tid for og imod Islam fremfor den religionsfaglige del. Det er svært at få diskussionen løftet et ordentligt sted hen. Vi har et mindeligt håb om, at folk åbent vil forholde sig til religionsundervisning i skolen og sagligt og fagligt diskutere fordele og ulemper ved det ene eller andet faghæfte,” siger Pia Böwadt.
Hun indrømmer dog, at hun ikke har de store forhåbninger til, at der kommer reelle ændringer i undervisningen i den nærmeste fremtid, da politikerne ikke tør røre den eksisterende ordning af frygt for, at det vil blive tolket som et knæfald for islam.
Faghæftet er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte i kristendomskundskab i folkeskolen. Formålet er at vise, hvordan religionsfaget kan se ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, der alle år har præget faget. I stedet fokuseres på en religionsvidenskabelig, filosofisk og idehistorisk tilgang, der er vigtig i forståelsen af kulturel og demokratisk dannelse i det 21. århundrede.
Bogen kan købes hos Unge Pædagoger og William Dam Boghandel
Religioner skal behandles ens
Ifølge Pia Böwadt er der behov for store ændringer: ”Det eksisterende fag hedder ”kristendomskundskab” og først i udskolingen skal man høre om ikke-kristne religioner. Vi lægger op til, at faget ”religion” kun skal ligge i udskolingen, og så skal det behandle alle verdensomspændende religioner fra start. Det er – ligesom samfundsfag – et komplekst fag, der kræver en vis modenhed.”
”En anden væsentlig forskel i vores forslag er tilgangen til Kristendommen. Den historiske sammenkobling der har været mellem staten, kirken og skolen findes stadig i det eksisterende fag. Ikke at der er en forkyndelse i faget, men kristendommen er den kontekst, der tales ind i. Det gør man så på en måde, hvor man gør eleverne fortrolige med kristne begreber, ved f.eks. at bruge dem i livsfilosofiske diskussioner, mens de andre verdensomspændende religioner bliver holdt i udstrakt arm og blot set som religioner,” forklarer Pia Böwadt og fortsætter:
”Tilgangen til de verdensomspændende religioner skal være den samme. Det giver dog god mening, at Kristendommen fylder mere i dansk religionsundervisning end de andre religioner, fordi historisk har det haft en betydning for hvordan Danmark ser ud. Eleverne skal vide mere om kristendom for at kunne afkode den verden, de lever i. Men måden man behandler religionerne på skal være ens.”
Polarisering
Hvis man ikke kan aflæse religionerne og forstå deres betydning i samfundet, er man ifølge det alternative faghæfte religiøs analfabet, og det er et problem for demokratiet i en globaliseret verden, der er præget af en øget polarisering.
”Både troende og ateister føler sig truet af den aktuelle situation. De troende siger, der ikke er plads til religion længere og ateisterne siger, der er religion over det hele. Det synes jeg er interessant, for begge parter har ret. Der sker faktisk en sekularisering og en af-sekularisering i samfundet på samme tid – blot på forskellige områder. Det viser hvor komplekst et landskab det er og understreger, hvor vigtigt det er, at unge mennesker får de rette kompetencer for at kunne begå sig i samfundet og gennemskue, hvordan man politisk bruger religion i dag – for eksempel værdipolitisk som en markør for danskhed,” siger Pia Böwadt.
”Eleverne skal kunne afkode religion, så vi ikke havner i en yderligere polarisering, hvor folk sidder i hver deres skyttegrav og råber af hinanden. Det kommer der ikke noget ud af. Vi har brug for en åben demokratisk samtale og gerne på et oplyst grundlag,” understreger Pia Böwadt.
