Johanna Ree Amdisen, humanistisk konfirmeret i 2013, i dag 22 år og studerende på Københavns Universitet (Europæisk etnologi). Hun har efter sin konfirmation været aktiv i HS og frivillig i arbejdet med konfirmationer. Her fortæller hun om sin egen konfirmation og forberedelsen til den.
Af Finn Danielsen
“Jeg blev humanistisk konfirmeret på et af de første hold. Jeg vidste, at jeg ikke skulle konfirmeres i kirken, for jeg er ikke religiøs og kommer fra en familie, hvor ingen er kirkeligt konfirmeret. Men det var vigtigt for mig, at der skete noget, at der var en form for ritual.“
“Min mor var aktiv i HS og spurgte, om jeg havde lyst til en humanistisk konfirmation. Vi boede i en lille landsby på Sydfyn, men konfirmationen skulle foregå i København, og det var i sig selv spændende. Jeg gik i en meget lille skole og så kammeraternes kirkelige konfirmationer. Vi snakkede ikke så meget om, at jeg skulle noget andet, og jeg havde både en fest som de andre og var med til blå mandag.
Forberedelsen til ceremonien foregik over to weekender i en spejderhytte i Lejre. For mig var det godt at opdage, at nogen tænkte som mig. Jeg kom uden for min boble, fik udvidet min horisont, snakkede meget om politik og om de store ting i livet. Weekenderne var vildt spændende og givende. Vi skulle for eksempel give vores bud på de vigtigste menneskerettigheder, og vi fik ikke at vide, hvad der var rigtigt og forkert. Der var ikke noget på forhånd fastlagt svar på de spørgsmål, vi diskuterede. Dem måtte vi selv finde frem til.
Det, jeg husker bedst, var stemningen. Vi fik hurtigt en stærk fællesskabsfølelse, jeg husker ingen som irriterende, og det var rigtig hyggeligt. Jeg spillede fodbold, som jeg ellers hadede, og vi snakkede til langt ud på natten. Vi havde også en bred paneldebat, hvor vi vendte verdenssituationen og kunne sige, hvad vi mente. Det var første gang, at jeg oplevede et sådant værdimæssigt fællesskab, og det skabte helt nye kemier.
Den humanistiske konfirmation har været med til at forme mit livssyn og den måde, jeg møder andre mennesker. Jeg kan respektere andre, også religiøse eller nogen, jeg er politisk uenig med. De fællesskaber, jeg i dag er i, er baseret på den samme slags fællesskab, hvor man ser hinanden som ligeværdige. For mig hænger de værdier sammen med at være politisk venstreorienteret, men det gør det ikke nødvendigvis for alle. På konfirmationsholdet havde vi forskellige politiske overbevisninger.
Den humanistiske konfirmation er ikke den sidste humanistiske ceremoni, jeg kommer til at fejre i mit liv. Jeg vil gerne markere livets overgange og kan sagtens forestille mig at holde humanistisk bryllup og humanistisk navngivning af mine børn, hvis jeg skal have det.”
Vil du være med til at planlægge og gennemføre konfirmationsforløb 2022?
Vi er i fuld sving med at planlægge konfirmationerne i 2022 og vi har brug for dig. Der mangler lige nu både undervisere og kursusledere. Er du interesseret i at være en del af Humanistisk Samfunds arbejde med konfirmationsceremonierne? Så skriv til ch@hs.dk og hør mere om mulighederne nær dig.
