KOMMENTAR: Altermaleriet i Uggeløse Kirke forestiller en solbeskinnet vindeltrappe foran et vindue. Kunstneren, Anette Harboe Flensburgs, har udtalt, at hun ikke er troende, og ifølge Kristeligt Dagblad har det fået menighedsrådet til at kræve, at det bliver taget ned.
Af Karin Liltorp
Det er jo en spændende diskussion: Vil en kristen få en dårligere oplevelse af maleriet, fordi der ikke er en gudstro forbundet med udførslen? Og hvor går grænsen? Kan man være sikker på, at salmeskriverne var rettroende? Kan man tillade at organisten og kirketjeneren ikke tror på gud?
De fleste husker nok tydeligt Torkild Grosbøll, der blev udstødt, fordi han som præst tog afstand fra en egentlig gud – og det er bestemt stadig ikke OK at undsige sig gud i den danske folkekirke, selvom man i øvrigt er en glimrende præst, der passer sit job.
Nu kan man jo anklage kirken for at være snæversynet og underlægge deres ansatte en meget vidtgående tankekontrol. Men inden man peger fingre, skal man som bekendt huske at kigge indad. Er vi meget bedre i Humanistisk Samfund? Kan man eksempelvis gerne være medlem, selvom man italesætter en stærk gudstro?
Når man vælger en humanistisk begravelse, er salmer som udgangspunkt ikke tilladt, men er det i overensstemmelse med vores humanistiske frihedsidealer? ”Se, nu stiger solen” er en af mine personlige favoritsalmer. For mig handler den dog ikke om gud, men om den fantastiske natur og om glæden ved at være menneske i en forunderlig verden. Forbryder jeg mig mod en uskreven regel for ikke-troende, når jeg åbent erklærer at elske en salme? Jeg begynder ikke at tro på en højere magt, selv når jeg synger med i vilden sky, så hvorfor skulle det egentlig ikke være tilladt ved en humanistisk ceremoni?
Jeg kender desuden flere ateister, der mener, at kors skal forbydes i det offentlige rum, da det dybest set er et torturinstrument fra forgangne tider. Det er fair nok at ønske et forbud, hvis de bliver direkte skræmte af synet af et kors, men mon ikke deres ønske bunder i en frustration over, at kirken har så stor indflydelse og magt i landet?
Det kræver en mere dybdegående psykologisk analyse at forstå, hvorfor vi har et behov for at tage afstand til anderledes troende – en diskussion, som jeg ikke vil kaste mig ud i. Du tror på Gud, og ser verden som Guds værk. Jeg tror ikke på guddommelige kræfter, og ser verden anderledes. Vi behøver heldigvis ikke at have den samme opfattelse af tingene omkring os. Og er det ikke lidt ærgerligt at fratage os selv muligheden for at nyde musik og kunst, selvom kunstneren ikke deler vores livsopfattelse?
