INTERVIEW – Formanden for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard om bogen »Du er jo ateist!«

Af Karin Liltorp, redaktionen

 

Hvad var jeres bevæggrunde for at skrive bogen?

– Vi ville gerne skrive en bog, der kort og kontant trækker de store linjer op i den ateistiske religionskritik. Igennem årene støder vi på de samme stråmænd og misforståelser omkring hvad ateisme er for en størrelse. Bogen skulle være enkel og overskuelig, fordi vi gerne ville henvende os til unge mennesker og andre der har brug for en introduktion til dette emne: Hvad er ateisme? Hvad er problemet med religion? Og hvorfor er et sekulært samfund noget at stræbe efter? Det er det, vi svarer på i bogen. Dertil kommer, at folk ikke tør vedkende sig ateismen, selv om de ikke tror på nogen guder.

 

I må have vidst, at bogen ikke ville falde i god jord alle steder. Har I været overraskede over reaktionerne, og hvem har I oplevet reagere stærkest på bogen?

– Vi regnede selvfølgelig med, at nogle ville blive sure. Vi har også skrevet bogen, så læseren forhåbentlig trækker lidt på smilebåndet ind i mellem. Vi provokerer bevidst, men vi forsøger trods alt at gøre det med respekt og baseret på gode argumenter. Så snart religion er involveret i debatten, er det som, at man virkelig skal veje sine ord omhyggeligt. Den myte vil vi gerne punktere. Religion skal behandles nøjagtig ligesom andre idéer. De eneste, der har det svært med den pointe, er sjovt nok de religiøse og/eller de kulturreligiøse. Og alene det udsagn er virkelig noget folk harmes over. Dét er interessant og en smule overraskende. Den håndfuld anmeldelser vi har fået er negative, men også skrevet af kirkefolk. De har mere karakter af partsindlæg. Jeg ville være bekymret hvis Sørine Gottfredsen havde givet bogen 5 stjerner. Modargumenterne handler mest om, at Anders og jeg er nogle intellektuelle undermålere!

I flere af anmeldelserne er I blevet anklaget for at missionere mere end rabiate religiøse grupper. Hvordan forholder du dig til disse anklager om ateistisk mission?

– Vi henvender os til folk med en debatbog. Næsten et ateistisk manifest. Vi står frem med åben pande, og siger hvad vi mener. Hvis man slår ordet ”at missionere” op i en ordbog, så er det faktisk definitionen. Så, ja! Gu missionerer vi. Hvad er problemet lige? Må vi ikke sige, hvad vi mener? Må vi ikke opfordre til debat? I bogen redegør vi for nødvendigheden af, at den enkelte gør sin stilling op med sig selv, i stedet for blot at følge med i en flok. Vi anbefaler så det sekulære standpunkt. Folkekirken, de islamiske organisationer og diverse rabiate sekter forfægter et andet synspunkt. Det gør de endda med de højere magter og en massiv økonomi i ryggen. Skulle vi så ikke have ret til at skrive en lille bog?

 

Er I ikke bange for, at bogen skader arbejdet for en sekulær stat – altså at bogen, mod hensigten, vil skabe splid og indirekte være med til at styrke Folkekirken?

– Nej, det kan jeg ikke se som en risiko. Og hvad skulle alternativet være? Selvfølgelig bliver nogle sure. Måske også i ateistiske kredse. Vi er jo alle forskellige. Jeg tror dog på den nuancerede debat. Jeg tror på argumenter og idéer. Men de skal trykprøves. Og heller ikke i den sammenhæng skal man udvise særhensyn til religioner. Vi skyder med spredehagl, og adresserer alle religioner i alle former på få sider. Selvfølgelig vil nogle føle sig provokeret og fejlfremstillet. Dét i sig selv er provokerende. Men provokationen, det lille kærlige puf, er også nødvendig en gang i mellem. Især hvis man gerne vil skrive en bog, der skal tjene som en øjenåbner. Forhåbentlig vækker den interesse og engagement, så vi får en mere kvalificeret debat.

I april udgav formanden for ­Ateistisk Selskab Simon Niel­sen Ørregaard og den tidligere formand Anders Stjernholm bogen »Du er jo ateist! En vantro debatbog.«

Et par af forfatternes pointer lyder:

De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at »springe ud.«

Religiøse ideer bremser vores udvikling og står i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at følge absurde dogmer og forbud.

Samfundet har historisk set haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne.