Humanistisk Samfund uddeler i år for første gang ’Humanist-prisen,’ der gives til én eller flere personer eller organisationer, der gennem deres virke har vist forståelse for, hvad det vil sige at virke for humanismen, for eksempel:
- har udvist en fordomsfri anerkendelse og respekt for det enkelte menneskes ret til og ansvar for at forme sit eget liv og give det mening
- har arbejdet for et bedre samfund baseret på værdier som udfoldelse af menneskers evner og muligheder, betydningen af fornuft og frie valg eller fremmet fredelig sameksistens.
Indstil kandidater
Indtil d. 15. juni kan du indstille kandidater til prisen ved at sende en mail med begrundelse til kontakt@hs.dk, skriv ”Humanist-prisen” i emnefeltet.
HS’ hovedbestyrelse beslutter, hvem der skal have prisen, der uddeles 27. oktober ved fejringen af 10 års-jubilæet.