Af Jens Pihlkjær Christensen
Dette er et debatindlæg og er et udtryk for skribentens holdning.
Jeg håber I alle er kommet godt gennem fejringen af vintersolhverv uden alt for store forstyrrelser fra julen. Jeg tænker her på de evindelige og uudholdelige, mest amerikanske, julesange, de grimme el-slugende lyskæder og anden “udsmykning”, der er en kombination af dårlig smag og manglende samfundssind, samt den voldsomme kommercialisering af sæsonen og andet tant og fjas.
Hvad der dog især får mig op i det røde felt er, at voksne, ofte højt uddannende mennesker, står og taler om at en vis Jesus blev født ved partenogenese (jomfrufødsel). Jomfrufødsel forekommer i begrænset omfang i naturen både hos dyr og planter. Hos dyrene kan det forekomme hos bladlusen, urtepotteslangen, muddersneglen, den småtandede savrokke og som et helt specielt tilfælde hos komodovaranen. Hos alle de mange home-slægter, der har eksisteret gennem tiderne ( f.eks. Home Neandertalis), inklusive vor egen homo sapiens, er partenogenese umulig uden kraftig hjælp fra en fertilitetsklinik. Jomfrufødsel resulterer i øvrigt altid naturligt i fødsel af hun-individer, da der jo mangler han-kromosomer.
Jesu fødsel er beskrevet i både Matthæus- og Lukasevangeliet, men henvisningen til den guddommelige undfangelse synes noget påklistret og ret forskellig i de to skrifter. Dette er helt sikkert tilføjet noget senere. Jesus siges i bibelen at være af Davids slægt, og det er han gennem sin far, Josef, der altså her er udpeget som det naturlige ophav. Jeg er sikker på, at Josef aldrig havde hørt om partenogenese, og det synes ikke at overraske ham, at Maria bliver gravid, ligesom han heller ikke udtrykker vrede eller jalousi. Han har jo været i seng med hende, sin forlovede, masser af gange.
Hvis vi contrafaktisk antager, at Maria rent faktisk havde en jomfrufødsel, så ville det helt sikkert resultere i fødsel af en datter og ikke en søn. Andet er umuligt. Rent sprogligt er der måske en forklaring på, hvorfor man senere fandt på, at Maria skulle ha’ været jomfru. På aramæisk, det sprog der taltes på den tid i det område, hedder en ung ugift kvinde “alma”. De puritanske og misogyne kirkefædre i romerriget har udlagt dette som “jomfru” med vægt på det uberørte (sexuel afholdenhed). På ældre dansk var betegnelsen jomfru ensbetydende med ugift og ung og havde kun indirekte noget at gøre med seksuelle forhold.
Jesu jomfrufødsel er noget vrøvl.
Godt Nytår!
