Af Bjarke Larsen, medlem af begravelsesgruppen
Dette er et debatindlæg og er et udtryk for skribentens holdning.
Alarmklokkerne ringede hos mig, da jeg i referatet af hovedbestyrelsesmødet i november læste, at hovedbestyrelsen nu vil til at ”udvide og konkretisere” en liste af emner, HS skal til at mene noget om.
Det er efter min mening en meget farlig sti at gå ned af. HS skal mene noget om foreningens kerneopgaver: at få adskilt kirke og stat, at mindske religioners indflydelse i det offentlige rum, at få autorisation til at foretage vielser. I den sammenhæng er det naturligt, at HS f.eks. mener noget om Koranloven. Alt andet skal HS ikke have en officiel holdning til. Hverken klimakrise, flygtningekrise, krige rundt om i verden, kontanthjælpsreform eller 117 andre emner, der dukker op i debatten. Det er der masser af foreninger, organisationer og partier, der mener noget om, og vi kan hver især udtrykke vores holdninger om det som enkeltpersoner eller gennem medlemskab af disse foreninger og organisationer.
Hvis HS begynde at mene noget om emner, der ligger uden for vores virkeområde, vil det gøre det sværere, end det allerede er, at rekruttere nye medlemmer, lige som nogle helt givet også vil fravælge at bruge os til begravelser, bryllupper eller navngivning.
Enøjet humanisme
Hvor galt, det kan gå, var der et debatindlæg om i sidste nummer af ”Humanisten”, hvor et medlem reflekterede over krigen mellem Israel og Hamas. Debattøren udtrykte en helt forståelse forfærdelse over de mange børn i Gaza, der er døde eller lemlæstede, men hendes humanisme omfattede ikke de israelske ofre. Hamas, der udløste de nuværende krigshandlinger, blev således ikke nævnt med et eneste ord, og de 1.200 israelere, heraf mange kvinder og børn, der blev dræbt den 7. oktober, ofte på den mest bestialske måde, blev heller ikke omtalt. Modsat tankerne om de døde børn i Gaza forstyrrede de israelske ofre tilsyneladende ikke debattørens nattesøvn.
Det vil være altødelæggende, hvis en så enøjet ”humanisme” bliver forbundet med HS.
