To gange om året mødes ceremonilederne i Humanistisk Samfund. De første år var det meget for at udvikle konceptet omkring de humanistiske bisættelser, begravelser og mindehøjtideligheder. I dag er det mere for at blive bedre, vide mere om hvad ceremonilederne kan komme til at møde og lære af hinandens oplevelser.
Et sådan møde blev afholdt i november, hvor ceremonilederne brugte den viden, der er internt i gruppen. Der er ofte børn og unge med til begravelser, og ceremonilederne prøver at inddrage dem i ceremonien, hvis det giver mening for dem og familien. En af ceremonilederne i begravelsesgruppen er børnepsykolog og holdt ved gruppens møde et oplæg om, hvordan børn og unge oplever døden. Hvilke reaktioner kan de have i forbindelse med et nærtståendes menneskes dødsfald? Hvilke gode eksempler på inddragelse kan ceremonilederne foreslå familien? Gruppen fik mulighed for at spørge om alt det, de aldrig spørger børn og forældre om, når de begraver en af deres nærmeste.
En anden ceremonileder arbejder som lærer i kriminalforsorgen. Hun holdt et oplæg om, hvad vilkårene er for indsatte og deres pårørende ved dødsfald og begravelse, og hvilke problemer vi kan møde i dette felt. Det er ikke noget, som gruppen har oplevet endnu, men at få den viden – før de står i situationen – gør, at de er godt klædt på.
Ved næste møde skal begravelsesgruppen høre et oplæg om de særlige forhold, der kan være, når de ved, at afdøde engang har været en del af en meget religiøs familie. Det har ceremonilederne allerede mødt, og i sådanne situationer er det godt, hvis ceremonilederne stadig kan give plads til alle i følget og samtidig kan stå inde for, at det er en humanistisk begravelse.
På alle møder gennemgår ceremonilederne i gruppen også de ceremonier og vejledende samtaler, de har haft siden sidst. Fokus er på, hvad de kan lære af hinandens erfaringer. Sådan deler gruppen viden, sådan bliver de bedre. Og de debatterer etiske dilemmaer igen og igen.
Sidste år lavede de desuden efteruddannelse for ceremoniledere og celebranter, altså både fra aktive i bryllups- og begravelsesgruppen. Det handlede om stemmetræning og fremføring af taler. Som bonus lærte de hinanden bedre at kende på tværs af foreningens grupper.
Målet med møderne i begravelsesgruppen er, at ingen føler, de står helt alene med en ceremoni. I stedet har de mange andre ceremonilederes erfaringer med sig, og de udvikler sig.
