Lone Ree Milkærs otte år som forperson er også historien om meget markante ændringer af Humanistisk Samfund som organisation. Vi har bedt hende fortælle – dele af – den historie.
Af Finn Danielsen, journalist. Foto: Stina Høiberg-Højerup
På landsmødet 2023 takkede Lone Ree Milkær af efter otte år som forperson i Humanistisk Samfund. Men ’forperson’ har hun alligevel ikke været hele tiden:
”Da jeg blev valgt i 2015, ville jeg ikke være formand og startede derfor med at kalde mig forkvinde. Nogle mente dog, at det bare var det samme med modsat fortegn, så et par år senere besluttede landsmødet, at det skulle hedde forperson,” fortæller Lone Ree Milkær til Humanisten, der har bedt hende kikke tilbage på de spor, hun har sat i sin regeringstid. Hun vil dog meget hellere sige ’vi’ end ’jeg’, når hun beretter om de meget betydelige forandringer, der sket i Humanistisk Samfund, mens hun har stået i spidsen.
”I 2015 var det i meget høj grad hovedbestyrelsen (HB), der bar organisationen. Jeg stillede op som forperson, fordi der var så meget potentiale i HS, og det ville jeg gerne være med til at forløse eller i hvert fald skubbe i gang.”
Som forperson var det især vigtigt at have overblik over foreningen og kunne fastholde dens røde tråd. Derudover skulle man have politisk næse og kunne stille sig op og sige noget i offentligheden.
”Jeg syntes, jeg havde de kompetencer, men jeg har også lært meget undervejs,” siger Lone Ree Milkær. ”Det var især vigtigt for mig, at vi kunne holde sammen på organisationen, mens den voksede. Vi har været en meget satellit-orienteret forening med ceremoni-grupper og mange frivillige rundt omkring, og det var vigtigt, at de ikke udviklede sig uafhængigt af hinanden, men oplevede sig som en del af samme projekt.”
Sekretariat under opbygning
Behovet for sammenhæng og sammenhold i Humanistisk Samfund betød fokus på den interne kommunikation og blandt andet udvikling af nyhedsbrev og medlemsblad. Men også etableringen af et sekretariat, der er vokset betydeligt henover de senere år.
”Da jeg startede, havde vi en medarbejder fem timer om ugen, der tog sig af indmeldelser. Så fik vi en ansat 30 timer om ugen, og det har så udviklet sig videre. At vi nu har et velfungerende sekretariat med tre fuldtidsansatte, betragter jeg som det mest positive, der er sket i min periode som forperson, og det er jeg meget stolt af,” siger Lone Ree Milkær.
Det stærkere sekretariat har skabt grundlaget for flere ceremonier, men også for en markant mere systematiseret uddannelsesindsats.
”Før havde vi en slags mesterlære, hvor man var føl, indtil grupperne mente, at man kunne gå til certificeringsprøve som ceremonileder eller celebrant. Nu har vi et fast tilrettelagt uddannelsesforløb, så vi lynhurtigt kan uddanne, hvis behovet er der. Vi har tidligere været nervøse for, at væksten i ceremonier kunne overstige vores kapacitet, og det er jo en ærgerlig frygt at gå rundt med, når vi ellers bare ønsker, at det hele skal vokse.”
Politisk nedtur
Selvom Lone Ree Milkær glæder sig over udviklingen af HS til en væsentligt mere robust organisation, er det også en opgave, hun har brugt størstedelen af sin tid på. Hun ville gerne have været mere synlig i offentligheden, skrevet flere læserbreve og kronikker for eksempel. Og hun havde gerne set et stærkere gennemslag for HS’ politiske arbejde.
”Jeg havde urealistisk høje forventninger til, at vores indsatser for ligestilling af livssyn, herunder vielsesbemyndigelse, hurtigt kunne give resultater. Jeg troede på demokratiet og dets institutioner og blev meget skuffet, da det efter et folketingsvalg viste sig, at vi måtte starte forfra, fordi partiernes ordførere blev udskiftet. Jeg må indrømme, at det slog luften ud af mig.”
Det var en venindes humanistiske bryllup i 2010, der fik Lone Ree Milkær til at melde sig ind i HS. Derefter blev hun uddannet til bryllupscelebrant og var med i HB i tre år, før hun blev forperson. Og 47-årige Lone er langtfra færdig med at arbejde for humanismen. Hun skal igen være bryllupscelebrant, og hun har fået job i Humanists International, hvor hun skal opbygge et europæisk samarbejde om praktisk humanisme, ”Jeg tror, det er sundt for HS at skifte forperson indimellem. Jeg har været utroligt stolt af og glad for selv at have været den, der skulle gå forrest, og det givet mig meget. Men posten har også fyldt meget i mit liv, og det har selvfølgelig kostet noget. For eksempel er min ph.d.-afhandling foreløbig to år forsinket,” siger Lone Ree Milkær.
