Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Hvem er vi?
Humanistisk Samfund er en forening, der blev stiftet i 2008. Det livssyn, Humanistisk Samfund bygger på, er en ikke-religiøs humanisme. Dette livssyn tager udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og i det værdifulde i fællesskaber, hvor vi udviser forståelse og omsorg over for hinanden.
Medlemmer
Som medlem støtter man vores politiske arbejde samt vores arbejde med at kunne tilbyde humanistiske ceremonier. Medlemmer kan deltage i lokale og landsdækkende arrangementer og modtager månedligt et medlemsblad om, hvad der sker i foreningen. Se her for gode grunde til at blive medlem. Man bliver medlem ved at betale et kontingent på 425 kr. årligt (eller 110 kr. for 12 – 26 årige). Foreningen har lokalforeninger rundt omkring i landet.
Sociale medier
Her kan du tilgå foreningen blandt diverse sociale medier:
Er du humanist – prøv en quiz?
Humanisme bliver ofte brugt i flæng, men hvad betyder det egentlig?
Humanismen er et livssyn, der tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed. Er du humanist? Tag quizzen her.