Siden 2008 har Humanistisk Samfunds hårdtarbejdende frivillige og skiftende hovedbestyrelser formået at skabe fremgang og debat på en række punkter. Der er dog stadig lang vej igen, før foreningens mål om ligestilling mellem alle livssyn, både religiøse og ikke-religiøse, er opnået. Læs med her for at få et nærmere indblik i foreningens politiske arbejde igennem tiden.
Fotografer: Joshua Andrew Gross og Mikkel Bækgaard
Humanistisk Samfund blev oprettet i 2008, og siden da har foreningen arbejdet for at skabe og fremme ligestilling af livssyn. Talsperson og tidligere formand for foreningen, Ole Wolf, beskriver foreningens politiske arbejde som opdelt i to søjler. Den ene er adskillelse af kirke og stat, den anden er ligestilling af livssyn, uanset om det er religiøst eller ej.
Arbejdet med adskillelse af kirke og stat ses f.eks. ved at arbejde på at flytte civilregistreringen fra folkekirken til kommunerne, hvorimod ligestilling af livssyn ses i forsøget på at skabe en mere inkluderende folkeskole, hvor kristendomskundskab bliver taget af skemaet og erstattet et fag, hvis fokus ikke er domineret af kristendommen.
Derudover arbejder Humanistisk Samfund også med en række andre politiske mærkesager – blandt andet at vi som forening får juridisk gyldig ret til at vie folk ved vores humanistiske bryllupsceremonier, men også at konfirmationsforberedelse bliver fjernet fra skoleskemaet, og at der gøres op med DR’s forpligtelse til at formidle ’kulturkristen kulturarv’.
Hvad har Humanistisk Samfunds arbejde bestået af?
Humanistisk Samfunds politiske arbejde har især bestået af at skabe samtale, debat og foretage politisk lobbyarbejde. Vi har blandt andet været vært for debatter om livssyn i sundhedsvæsnet på Folkemødet, hvor vi også har været til stede for at skabe kontakt til politikere og gøre opmærksom på vores humanistiske ceremonier. Vi har skrevet indlæg om behovet for at ændre kristendomskundskabsfaget i folkeskolen, deltaget i temamøder i Folketingets kirkeudvalg og holdt ceremonier ved Folketingets åbning som alternativ til den traditionelle gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Vi har også løbende haft kontakt til diverse kirkeordførere, haft samtaler med de siddende kirkeministre og ikke mindst været i dialog med FN.
Derudover har vi bidraget med høringssvar til særligt to store sager. Den første var i 2011 med kirkekommissoriet under Helle Thornings regering. Den anden var under VLAK-regeringen, hvor der i 2017 blev fremsat et lovforslag om trossamfund uden for folkekirken.
Engagerende debat førte til arbejde med kirkekommissorium
Et af de første tidspunkter, Humanistisk Samfund for alvor kom på banen, var i 2011, hvor vi skabte debat og samtale om adskillelse af kirke og stat, efter vi fik en kronik i dagbladet Information om emnet. Som det fremgår af bestyrelsens beretning fra 2012 førte vores kronik til, at Information bragte en kronikserie ved navn ”Hvad skal vi med folkekirken?” som følge af et bredt folkeligt behov for at diskutere forholdet mellem kirke og stat.
I medierne blev det diskuteret, at Folketinget aldrig havde levet op til målet beskrevet i grundloven om, at folkekirken skal ”ordnes ved lov”. Den diskussion viste sig vigtig, da Folketinget samme år besluttede at nedsætte et kommissorium, altså et udvalg med en klar arbejdsramme, som skulle vurdere og komme med anbefalinger til, hvordan den fremtidige styring af folkekirken skulle forløbe og struktureres.
Udvalget blev nedsat i 2012. Dets mål var at gennemgå folkekirkens styringsorganer og strukturer ”med henblik på, at der sikres en klar sammenhæng mellem de forskellige led i styringsstrukturen, at strukturen i fornødent omfang ændres og eventuelt suppleres med et eller flere nye demokratiske organer, samt at der fastsættes klare regler for ansvarsfordelingen.” (Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012). Dette var Humanistisk Samfund i første omgang positivt stemt overfor, da kommisoriet havde et særligt fokus på folkekirkens økonomi. Humanistisk Samfund håbede nemlig på en større gennemsigtighed i forhold til folkekirkens statstilskud, men også en eventuel begrænsning af statens tilskud til folkekirken.
I 2013 blev der udsendt et debatoplæg fra kommissoriet på Kirkeministeriets hjemmeside, som forskellige parter kunne komme med tanker til. I den forbindelse fremstillede Humanistisk Samfund et høringssvar for at blive inkluderet i samtalen. I høringssvaret kritiserede vi kommissoriet for kun overfladisk at komme ind på de punkter, der omhandlede kirke og stat. For Humanistisk Samfund handlede det særligt om politikernes kompetence til at træffe beslutninger om religiøse salmer eller oversættelser. Det mener Humanistisk Samfund ikke bør være en politisk beslutning, men en teologisk. Alligevel anbefalede kommissoriet, at det sidste ord skulle forblive hos kirkeministeren.
Et andet vigtigt punkt i kommissoriets debatoplæg var finansieringen af folkekirken, og hvordan finansieringen skulle målrettes samfundsopgaver. I Humanistisk Samfunds kommentar til debatoplægget skrev foreningen blandt andet:
”Udvalget fik endvidere til opgave at overveje om statens tilskud skal målrettes samfundsopgaver. Den opgave har de heller ikke løst. Spørgsmålet er kun omtalt med få linjer. Dermed lægger udvalget op til at bevare den nuværende tilstand, hvor alle – uanset trosretning – over skattebilletten betaler til præsternes forkyndelse. Det er ikke acceptabelt. Udvalget bør fremlægge en model, der målretter statens tilskud mod samfundsopgaver som vedligeholdelse af kirker og personregistrering.”
Kommissoriet valgte dog at beholde tilskudsmodellen, som betød, at alle skatteydere, uanset trosretning, betaler til præsternes forkyndelse af kristendommen. Efterfølgende blev kommissoriets betænkning sendt til høring. Her bad Kirkeministeriet også Humanistisk Samfund om et høringssvar, som kan læses her.
Selvom Humanistisk Samfund startede med at være positive i forhold til kommissoriet, endte foreningen med at være svært skuffet over kommissoriet og dets anbefalinger. Dette skyldtes nok særligt, at udvalget primært bestod af kirketilhængere, og at den endelige anbefaling var stærkt præget heraf. De ændringsforslag der dog blev lavet, kom heller ikke igennem, da regeringen ikke ønskede at indgå en aftale uden om Venstre og Konservative.
Naturgravplads blev bornholmsk sejr og viste ceremoniernes vigtighed
Efter Folkemødet på Bornholm i 2015 lykkedes det lokalt aktive medlemmer på Bornholm at skabe nok politisk støtte til at få en tilladelse til at oprette en naturgravplads, som er neutral i forhold til livssyn. Det var en sejr. Ikke alene fordi det viste, at vi kan rykke ting, når vi står sammen, men også fordi det er vigtigt at kunne blive stedt til hvile et sted, som stemmer overens med ens syn på verden – en mulighed, som de lokale ikke havde i lige så høj grad før. Sagen gav også god medieomtale for både lokalgruppen og Humanistisk Samfund generelt. Den bornholmske naturgravplads blev på den måde et eksempel på, hvordan det er gavnligt for foreningen at have en praksis at henvise til i arbejdet for ligestilling.
Praksissens vigtighed bliver af nuværende forperson Lone Ree Milkær beskrevet som en af Humanistisk Samfunds store styrker:
”Det en kæmpe styrke at vi har en praksis. At vi har ceremonierne. Vi er sådan nogen, der gør noget. Ikke kun nogen, der mener noget. Vi vil også have rettigheder. Og hvis nogen spørger: ”Ja, men hvad vil I bruge dem til?” Så kan vi pege på, hvad vi gør allerede. Det har dog også ulempen, at det også tager mange ressourcer,” fortæller hun.
At få en gravplads var både gavnligt for Humanistisk Samfunds politiske arbejde, men også for de ceremonier, foreningen tilbyder. Vores ceremoniarbejde er en af de ting, der gør os synlige i dagligdagen, hvilket styrker vores politiske arbejde. Det er nemlig med til at vise og retfærdiggøre, hvad det er, vi gerne vil.
Bortskaffelse af blasfemiloven
2015 var også året, hvor Humanistisk Samfund indgik i et samarbejde med den internationale forening End Blasphemy Laws Coalition. Det vakte derfor begejstring i foreningen, da Enhedslisten i 2017 fremsatte et lovforslag om at ophæve blasfemiloven. Humanistisk Samfund støttede op om forslaget ved at lave en henvendelse fra alle de nordiske humanistorganisationer i form af en støtteerklæring. Det var vigtigt for os at få loven fjernet, fordi blasfemi flere steder i verden i vid udstrækning bliver brugt som argument for at forfølge ikke-troende. Ved at ophæve den blev ikke-troende sikret yderligere i Danmark, og signalværdien var vigtig. Yderligere var ophævelsen en styrkelse af ytringsfriheden.
Lov om trossamfund gav anledning til møde med kirkeudvalget
I 2017 fremsatte daværende kirkeminister Mette Bock (LA) et lovforslag om trossamfund uden for folkekirken. Formålet var at samle og tydeliggøre, hvilke pligter og rettigheder trossamfund uden for folkekirken havde.
Til det indsendte Humanistisk Samfund en række henvendelser. I oktober 2017 skrev forperson Lone Ree Milkær eksempelvis i en henvendelse:
”Vores udfordring er, at vi ikke er et trossamfund, men en livssynssamfund. Et livssynssamfund baserer sit fællesskab på værdier, som er sekulært filosofisk eller etisk funderede. Vi så gerne, at den kommende lov kom til at gælde for tros- og livssynssamfund.”
I forbindelse med lovforslaget blev der ligeledes nedsat et kommissorium kaldet “Det rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund”, der havde funktionsperiode frem til udgangen af 2022.
Lone Ree Milkær deltog i starten af januar 2019 i et møde med Folketingets daværende kirkeudvalg, som hun efterfølgende skrev et indlæg om, hvori der blandt andet står: “Mødet handlede om en eventuel definition af livssyn i dansk lovgivning. Det var ikke et forpligtende møde af nogen som helst art, men en lejlighed for kirkeudvalget til at diskutere en problemstilling, som optager dem,” skriver hun.
Til kirkeudvalgsmødet blev der holdt en række oplæg, der alle talte for, at livssyn bør ligestilles, og at staten bør give de samme rettigheder til alle.
“Alt i alt opbakning til vores ønske om anerkendelse. Det er min helt klare opfattelse, at der generelt er opbakning til og forståelse for behovet for lovgivning inden for området,” skriver Lone Ree Milkær om mødet i kirkeudvalget.
“Det gik rigtig godt, indtil det ikke gik mere”
Arbejdet med lovforslaget om trossamfund udenfor folkekirken og deltagelsen i kirkeudvalget har været en af de store sejre for Humanistisk Samfund, men samtidig også den største fiasko, fortæller Lone Ree Milkær: ”Det gik rigtig godt, indtil det ikke gik mere” og forklarer, at strategien og oplevelsen med høringen viste, hvor vigtigt det var for foreningen at være ude og skabe netværk med politikerne.
Folketingsvalget i juni 2019 tog dog pusten fra de politisk aktive foreningsmedlemmer, da de dermed måtte starte forfra med at netværke med de nye kirkeordførere. Efterfølgende betød coronapandemien, at det politiske arbejde mistede momentum.
Lone Ree Milkær er fortsat håbefuld overfor, at vi kan få det i gang igen, men hun er samtidig klar over, at selvom foreningen oplevede fremgang ved at lægge kræfter i det politiske arbejde, så kan vi ikke forvente at starte der, hvor vi sluttede:
”Vi skal jo gøre noget for det selv. Vi kan ikke bare hoppe tilbage til, hvor vi var. Det kræver noget benarbejde,” siger hun.
Der har nemlig været udskiftning i politikere, ministre og i befolkningens holdninger, og som forening skal Humanistisk Samfund derfor lægge nye kræfter i for igen at være synlig og have et stærkt netværk. Det er nemlig, når vi har det, at vi kan skabe størst forandring.
I den forbindelse forklarer Lone Ree Milkær også, hvor vigtigt og stor en succes, foreningens løbende deltagelse på Folkemødet på Bornholm har været, fordi det har givet Humanistisk Samfund et sted at synliggøre sig og positionere sig i det politiske landskab, udover at lave vigtigt lobbyarbejde på Christiansborg. Arbejdet med Folkemødet bliver forberedt af den politiske gruppe, som ofte også faciliterer eller deltager i debatter på egen stand eller som debatgæster på andre stande. Formålet med deltagelsen på Folkemødet er at skabe synlighed omkring foreningen, dens aktiviteter og mærkesager samt at styrke relationer til politikere og organisationer.
Ifølge Lone Ree Milkær er netværks- og lobbyarbejdet vigtigt fordi, at ”de ved, hvem vi er, og de ved, at vi ved, hvem de er,” siger hun. Det handler om, at politikere og organisationer som foreningen kunne samarbejde med, ved hvem Humanistisk Samfund er, men omvendt ved vi også hvem ”de” er. Den viden er med til at skabe grobund for et bedre netværk, da foreningen så har et bedre overblik over, hvem vi har fælles fodslag med, og hvem der udgør den største opposition. Samtidig kan de også tale for os, og ytre sig om vores pålidelighed, når vi gør nye bekendtskaber, hvilket hjælper med at åbne døre for os.
“Hvert skridt i den rigtige retning er en god ting”
Arbejdet med loven om trossamfund beskriver forhenværende formand Ole Wolf også som at ”hvert et skridt i den rigtige retning er en god ting”. Derfor understreger han også, at Humanistisk Samfund kunne have lavet paradeforslag med de partier, som støttede op om vores sag. Det undlod vi. Og det gjorde vi ud fra tanken om, at det ikke handler om at råbe højest og blive stemt ned, men i stedet for at se, hvor vi kan skabe størst forandring. Det var trossamfundsudvalget et godt eksempel på. Her påpeger Ole Wolf, at:
”Det affødte en beregning af statens tilskud til folkekirken, hvor stort det egentlig var, og det tilskud går udelukkende til præsternes løn. Det er horribelt, da staten betaler til et bestemt trossamfunds forkyndere (…) i det store billede laver de [folkekirken, red.] noget samfundsrelevant, og der blev lavet et regnestykke, som viste, at det gik sådan cirka lige op. Men det regnestykke var horribelt fejlbehæftet, hvilket Humanistisk Samfund gik ind og aflagde høringssvar om. Det var folk enige i, men ingen ville gøre noget ved det.”
Humanistisk Samfunds arbejde her var vigtigt, fordi foreningen først og fremmest fik medhold i problematikken, selvom der ikke skete mere, men det var også et godt eksempel på de vigtige debatter, som Humanistisk Samfund tager op.
Kristendomskundskab i folkeskolen
I årernes løb er der også blevet arbejdet på at skabe et nyt fag til at erstatte faget kristendomskundskab i folkeskolerne. Det har været en mærkesag for foreningen, fordi kirken har domineret folkeskolerne på mere eller mindre subtile måder. I dag er det sådan, at det først fra 7. klasse er obligatorisk at undervise i andre religioner og livssyn end det kristne, og det mener Humanistisk Samfund er kritisabelt, fordi det vidner om en idé om, at folkekirkens oplæring i kristendommen kan erstatte almen og objektiv undervisning i religion og sekulære livssyn. Ole Wolf påpeger også, at det er med til at normalisere folkekirken og trække eleverne i en bestemt retning frem for at klæde dem på til at tage nuancerede og selvstændige valg.
Humanistisk Samfund arbejder fortsat for, at eleverne får et fag med religionsvidenskabeligt, idéhistorisk og fagfilosofisk grundlag, som kan skabe respekt for forskellighed, oplyse om religionens betydning i samfundet og præsentere filosofiske og etiske overvejelser uden at komme med svaret på forhånd. Vi mener, at et sådant fag vil give eleverne et mere objektivt og varieret indblik i religion og livssyn, som samtidig opfordrer til undervisning i kritisk tænkning og i højere grad gør eleverne i stand til at skabe deres egne holdninger ud fra et oplyst grundlag.
Ole Wolf fortæller, at arbejdet for at ændre kristendomskundskabsfaget har taget form af netværksmøder, læserbreve og møder med kristendomslærere. Desværre har der ikke været fulgt op, og det har været svært at gøre noget ved faget, da det er omfattet i et forlig, hvor flere partier, som ikke er interesseret i at faget omlægges, har vetoret i forhold til ændringer.
I marts 2022 kom Humanistisk Samfund med en udtalelse om, at foreningen i samme år ville arbejde på at synliggøre kirkens position i folkeskolen. I den forbindelse er der blandt andet blevet lavet en kampagne, der handler om inkluderende juleafslutninger, lavet et seminar med formålet at give medlemmer og andre interesserede værktøjer, viden og vejledning i, hvordan man gør folkeskolen mere inkluderende for alle livssyn, ligesom der er skrevet indlæg om problematikken på Humanistisk Samfunds hjemmeside.
Hvad kan vi tage med videre?
Arbejdet med at skabe netværk og opmærksomhed er det, som Lone Ree Milkær bliver ved med at vende tilbage til. Det at se strategien om at blive bekendte med forskellige partiers ordførere, være med i udvalg, og blive kendt hos kirkeudvalget, er noget af det, hun er mest stolt af. Derfor understreger hun også, at det bedste, dem, der engagerer sig i det politiske arbejde, kan gøre, er at være med og acceptere, at det er det lange seje træk med at opbygge relationer, som er det, der gør en forskel. Ligesom de skal se helheden af det, de gør og være til stede. Det er nemlig ikke altid det udvalg, vi sidder i, der vil gøre forskellen, men de relationer og den synlighed vi får derfra, som kan åbne nye døre.
Ole Wolf fortæller desuden, hvordan arbejde med kommunerne eventuelt er en vej, vi skal afdække. Mange møder og dilemmaer med tros- og livssynssamfund sker i kommunerne, og at hjælpe dem med en måde at takle dem værdigt og empatisk, er en god indgangsvinkel til mere ligestilling i dagligdagen.
Der er sket meget siden 2008, og selvom det kræver, at vi knokler for det, har vi erfaret, at de politiske indsatser, Folkemødet, Folketingets åbningsceremoni, debatindlæg, samtaler og netværksarbejdet er med til at gøre en forskel. Og når det nogle gange føles som om, at der kun er lukkede døre omkring os, så er det vigtigt at huske på, at vi også har oplevet, at både politikere, kirkeudvalg, biskopper, teologer, professorer og mange andre åbner døren, når vi banker på, og at de er lydhøre overfor vores mærkesager.
