Det vækker undren og kritik fra flere fronter, at kirkernes stifter fortsat har særstatus i forhold til at kunne nedlægge veto på opførsel af vindmøller. En særregel, som folkekirken har gjort brug af adskillige gange i de senere år. Kritikere kalder indsigelsesretten for forældet, en krænkelse af demokratiet og et benspænd for klimatiltag. I Humanistisk Samfund mener vi også, at særretten bør fjernes.
Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejder i Humanistisk Samfund
Kirkens selvbestemmelse og særstatus er problematisk
Stiftet er den højeste organisatoriske enhed i folkekirken, og kirkens stiftsøvrighed er et stifts øverste myndighed bestående af stiftets biskop og en stiftamtmand. Af Kirkeministeriets hjemmeside fremgår det, at: ”Stiftsøvrigheden er sammensat, så staten og folkekirken er repræsenteret som ligeværdige parter”. Det har vist sig problematisk af flere årsager, når det kommer til stiftsøvrighedens ret til at modarbejde kommunale projekter, der er en del af den grønne omstilling.
Af planlovsaftalen, som sidst blev revideret i 2022, fremgår det nemlig, at folkekirkens stiftsøvrighed fortsat har særret til at komme med indsigelser til kommunale projekter. I praksis betyder det, at et stift kan nedlægge veto mod en kommunes byggeprojekter, hvis det vurderes, at projektet vil forstyrre udsigten til eller fra kirken. Indsigelsesretten gælder også i de tilfælde, hvor projektet omhandler opførsel af nye vindmøller, der skal forsyne danskerne med vedvarende energi og hjælpe Danmark til at nå de politisk vedtagne klimamål.
Indsigelsesretten i planlovsaftalen er endnu et eksempel på folkekirkens særstatus, og den møder kritik fra flere organisationer, kommuner og politikere. For mens borgere og virksomheder må gennem en høringsret på normal vis, hvis de har indsigelser til et projekt, står det anderledes til for kirkerne.
I regeringsgrundlaget (2022), står der, at: ”Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare”. Og det må man sige, at den gør ved fortsat at tildele kirkerne det vetomandat, de får med indsigelsesretten. Den opretholder folkekirkens særstatus, selvom man kan undre sig over, hvorfor kirken skal have særret til at nedlægge eller ændre på projekter om vedvarende energi i stedet for at gå gennem en normal høringsproces som alle andre.
Ifølge Information har kirkernes stifter gjort brug af indsigelsesretten mindst 10 gange siden 2017, og alle gange har afstanden mellem de planlagte vindmøller og de pågældende kirker været mellem 1,5 og 4,5 kilometer.
Det er på ingen måde rimeligt, at kirkerne har denne indsigelsesret, og jeg synes, det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at få adskilt kirke og stat.
Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund
Kritik fra flere fronter
Foruden kritikken af, at kirkerne med indsigelsesretten modarbejder vindmølleprojekter ved at nedjustere, forsinke eller helt nedlægge dem, er særretten samtidig en forældet regel, som er med til at underminere demokratiet, lyder kritikken.
Til Altinget fortæller afdelingschef i organisationen Green Power, Jacob Klivager Vestergaard, for eksempel: ”Jeg undrer mig meget over, at vores kirke- og landdistriktsminister holder fast i, at stifterne skal have den her særstatus,” siger han og uddyber:
”Vi er i en tid, hvor vi prøver at fjerne alle de barrierer, der er for at sætte så meget vedvarende energi op som overhovedet muligt, så vi kan komme af med russisk gas. Det burde ligge lige til højrebenet, at man fjerner denne barriere.”
Også i dagbladet Information møder særreglen kritik fra politikere:
”Det er for vidtgående, at kirkerne har vetoret over for opførelsen af vindmøller,” lød det sidste år fra Venstres daværende energiordfører, Carsten Kissmeyer, der i samme artikel bakkes op af Signe Munk, politisk ordfører i SF:
”Tiden er løbet fra, at kirker har en vetoret til at sige nej til vindmøller,” lød det fra hende.
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Lauersen (V), oplevede, at et lokalt vindmølleprojekt blev nedstemt af Viborgs Stift, der mente, at vindmøllerne ville komme til forstyrre udsynet til kirken. Per Bach Lauersen udtalte derefter:
”Den her regel krænker vores demokrati. Der sidder et demokratisk valgt byråd, og alle partier i byrådet vil gerne den grønne omstilling. Og alligevel bliver vi slået hjem som i ludo,” fortæller han til Information. Den konkrete sag blev sidste år taget op af daværende bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S), som trumfede stiftsindsigelsen og gav vindmølleprojektet grønt lys. Ministeren er den eneste, der kan ophæve stiftets indsigelse.
Forperson i Humanistisk Samfund, Lone Ree Milkær, er enig i kritikken, men gør opmærksom på, at kirkens særstatus også findes andre steder:
”Det er på ingen måde rimeligt, at kirkerne har denne indsigelsesret, og jeg synes, det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at få adskilt kirke og stat. Derfor er det også positivt, at flere politikere er enige om, at der ikke er plads til det her forældede hensyn, når det kommer til den grønne omstilling,” fortæller hun og fortsætter:
”Men det er vigtigt at huske på, at kirken også på mange andre parametre har særstatus i samfundet, som er værd at få ændret – fx statens store økonomiske støtte til folkekirken, kirkernes ansvar for civilregistrering, eller at kristendommen fylder langt størstedelen af undervisningen om religioner og livssyn i de danske folkeskoler,” siger Lone Ree Milkær.
Særretten har været tæt på afskaffelse flere gange
Kritikken af indsigelsesretten har stået på længe, og flere gange har den været tæt på at blive fjernet.
I 2017 foreslog den daværende regering – i forbindelse med ændringer af planloven – at fjerne stifternes særlige indsigelsesret over for nye kommunale byggeprojekter. Selvom forslaget havde bred opbakning, fik Dansk Folkeparti alligevel skrevet indsigelsesretten ind igen efter store protester fra folkekirken.
Da planloven sidste år blev evalueret, øjnede der sig igen en mulighed. Tidligere bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) talte under forhandlingerne for, at kirkernes stifter ikke længere skulle have veto til at forsinke eller nedlægge opførslen af vindmøller.
Kirkeminister vil ikke ”pådutte folkekirken en masse ting”
På trods af den omfattende kritik er kirkeminister og minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), tilfreds med forliget om den planlovsaftale, som de involverede parter fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgik sammen sidste år, hvor stifternes indsigelsesret altså endnu en gang overlevede. Til Altinget fortæller kirkeministeren, at hun ikke vil ”pådutte folkekirken en masse ting”, og det ser desværre ud til at være en kedelig, men udbredt, tilgang hos de politikere, der indtager rollen som kirkeminister.
Det er svært at se rimeligheden i, at kirkerne skal have særret og en grad af selvbestemmelse, som er voldsomt skæv i forhold til andre offentlige institutioner og demokratiske processer, men også i forhold til andre religioner og livssyn.
Derfor er beskeden klar fra Humanistisk Samfund: Afskaf kirkernes indsigelsesret!
