Humanistisk Samfund mener, i skrivende stund, ikke noget officielt om aktiv dødshjælp. Men hvad tænker medlemmerne egentlig? Mon der er en fælles forståelse af begrebet og en mulig retning som flertallet af medlemmerne peger imod? Det har vi forsøgt at lave en lille undersøgelse af.
Af Jens Haugstrup-Andersen, skribent
Et af argumenterne imod aktiv dødshjælp er det, at den nuværende palliative behandling, som foregår i vores sundhedssystem og gives til døende patienter, er så effektiv at der er forsvindende lidt behov for en aktiv hjælp. Dette argument fremføres af Etisk Råd.
Et andet argument imod aktiv dødshjælp er det der fremføres af fx Kræftens Bekæmpelse. Her er det det etiske dilemma som det kan opleves af det sundhedsfaglige personale, patienterne og de pårørende.
Der er ingen tvivl om at vi har at gøre med et komplekst emne, der i sig selv indeholder et væld af nuancer; kræver mange overvejelser og deler meningsdanner i flere lejre. Nogle organisationer, heriblandt Kræftens Bekæmpelse, mener at den palliative behandling; den lindrende behandling, ikke er god nok, sådan som den gives i dag. Og derfor bør der enten sættes ind med en endnu bedre lindrende behandling af livstruende syge, eller også skal der arbejdes på at skabe gode rammer for at udføre aktiv dødshjælp.
Når man spørger befolkningen, så kan man se en overvægt af tilhængere af aktiv dødshjælp. Faktisk svarer 72 procent nej til spørgsmålet, om hvorvidt Danmark bør fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp, mens kun 11 procent svarer ja, og 17 procent svarer ved ikke. Det viste en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1009 danskere af analysefirmaet YouGov for Kristeligt Dagblad.
Noget tyder i hvert fald på, at hele emnet er noget, som berører mange; som mange har en umiddelbar holdning til, eller forsøger at blive klogere på. Selv formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, ser nogle udfordringer. I forbindelse med DRs dokumentar fra december 2022 har han udtalt til selvsamme medie, at han medgiver “… at vores lindrende behandling ikke altid er god nok. Patienter bliver svigtet i Danmark, fordi der ikke bliver givet den omsorg og hjælp, de har brug for.”
Overordnet set er Etisk Råds argument at aktiv dødshjælp til den enkelte risikerer at fratage noget værdifuldt fra de mange. Men er man egentlig herrer over eget liv? Og er der noget etisk problematisk over at man kan blive tvunget til at skulle forholde sig om deres liv er værd at leve?
Vores egen lille online undersøgelse blandt HS-medlemmer viste, at ingen svarede, at de var imod aktiv dødshjælp. Alle var for, eller fremstod uafklarede. Nogle af de deltagende HS-medlemmer gør udtryk for, at de er for aktiv dødshjælp da et menneske lidelser skal kunne afsluttes på en etisk forsvarlig måde, men at der samtidigt er et behov for at vi debatterer dette videre i vores forening.
“Det bør være den enkelte persons værdier, der afgør hvornår livet er for svært at leve,” svarer en af undersøgelsens deltagere.
Enkelte medlemmer peger på de etiske og praktiske foranstaltninger som må og bør debatteres. Er der for eksempel noget at arve efter den afdøde, der kunne påvirke den døende til en hurtigere død? Eller hvad nu hvis der inden for overskuelig fremtid viser sig at være nye behandlingsmuligheder?
Nogle af de deltagende medlemmer ytrer i undersøgelsen, at Humanistisk Samfund bør gå ind for frihed til at vælge sin død, når læger kan stå inden for det, og peger samtidigt på at hele snakken om aktiv dødshjælp hænger sammen med andre af foreningens mærkesager som fx et sekulariseret samfund.
Konklusionen på denne lille undersøgelse er, at det, blandt vores medlemmer, er en sag vi må tage op og debattere videre. Ikke mindst når Etisk Råd i løbet af dette år kommer med en melding om deres officielle holdning; og ikke mindst når nu det er noget, flertallet af danskerne rent faktisk forholder sig til.