Humanisme er et livssyn. Hvad betyder det egentlig i praksis? Det spørgsmål har optaget mig, siden jeg meldte mig ind i Humanistisk Samfund (HS). I HS bliver der sat vigtige og nødvendige dagsordener for at ligestille alle livssyn i en reelt sekulær stat og udbrede kendskabet til humanistiske ceremonier. Hvad er humanisme mere end det? Hvad er visionen? Hvilket samfund ønsker vi som humanister at være med til at opbygge?
Som medlem af HS kan man nemt komme til at definere sig selv i forhold til, hvad man ikke er – religiøs. Men hvad står man for, hvis man aktivt vælger et humanistisk livssyn til?
På HS’ hjemmeside under emnet Er du humanist?[1] er det humanistiske livssyn fint beskrevet som: Et livssyn, der tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed. Denne humanisme er baseret på videnskabelige erkendelser og menneskelig fornuft, kritisk tænkning, følelser, empati og medmenneskelighed. Jeg mener, at et overvejende flertal af den danske befolkning vil kunne tilslutte dette livssyn, uanset om de kalder sig humanister eller ej. Men det kan virke lidt uklart. Hvad vil humanismen egentlig opnå?
Videre i tekstafsnittet bliver det lidt mere konkret: Den har som mål, at mennesker skal leve gode liv på egne præmisser og vise ansvar for hinanden og kommende generationer. Her bliver der omtalt Gode liv og Ansvar for hinanden. Men hvad er gode liv, og hvor og hvordan tager vi ansvar for hinanden?
Den debat, som jeg gerne vil at rejse er, hvordan vi kan gå sammen om at skabe gode liv og bringe humanistisk etik i spil. Her er jeg optaget af ansvar og fællesskaber. Humanisme er ofte blevet kritiseret for at være for individorienteret. Kritikken går på, at humanisme fokuserer på individets rettigheder og krav, men denne kritik gør det humanistiske livssyn uret, for som det fremgår af HSs hjemmeside og af Amsterdam-deklarationen, som danner grundlag for humanistiske foreninger verden over, er empati, medmenneskelighed og fællesskaber helt centrale værdier – på lige fod med den enkeltes værdighed og rettigheder.
Der ligger en universalistisk etik i det humanistiske livssyn. Det livssyn fremhæver menneskers ligheder frem for forskelligheder. Vi har alle brug for anerkendelse, for at kunne udtrykke vores mening og blive mødt i relationer. Humanismens vision handler om at opbygge samfund, der bringer mennesker sammen i fællesskaber og giver alle muligheder for udfoldelse og udvikling.
Ansvar i mit møde med omverdenen er centralt i dette. Den universalistiske etik betyder, at individet står i et gensidigt forhold til sine medmennesker. Når jeg har rettigheder og krav på respekt, har du det også – og det forpligter mig. Jeg kan ikke bestemme over dig og styre, hvordan du imødekommer mig, men jeg kan styre, hvordan jeg møder dig. Det giver mig ansvar for min adfærd. Og det er i mødet med dig, i vores dialog, i vores samarbejde og i de fællesskaber, som vi etablerer, at min ansvarlighed bliver udfordret.
For at bygge videre på dette ansvar og omsætte humanistisk etik til praksis, er det essentielt at have et klart sprog og tydelige retningslinjer. Nogle centrale pejlemærker kan være:
- Civil kommunikation – handler om en stadig bestræbelse på, at jeg udtrykker mig respektfuldt, argumenterer sagligt og ikke gør min modpart forkert. Jeg må observere og give feedback på tonen omkring mig, og arbejde for at samtale i min familie, på min arbejdsplads og i mit fritidsliv er ordentlig og konstruktiv. Nedladende og hadefuld tale kan ikke tolereres og er vigtig at lægge afstand til.
- Ansvarlig miljøskabelse – handler om at anerkende og tage ansvar for, at min adfærd påvirker miljøet, der hvor jeg er, både i sociale miljøer og i forhold til naturmiljøer
- Ansvar for sociale miljøer – bevidsthed om, hvordan min tilgang til problemer og humør påvirker andre. Have en indstilling om at bidrage til fællesskabet, gå på kompromis og undersøge løsninger, som fungerer for flest mulige.
- Ansvar for naturmiljø – handler om, at jeg som humanist ser mig som en del af naturen og tager ansvar for at bevare den for de næste generationer. Reflektere kritisk over, hvordan mine valg påvirker miljøet. Arbejde aktivt for at fremme bæredygtighed og naturbeskyttelse.
- Rationel og realistisk livstilgang – tilgå livet med fornuft og forholde mig til kendsgerninger. Jeg vil opsøge viden og søge oplysning, både i de konkrete sager og som generel livstilgang. Jeg vil forholde mig ærligt til virkeligheden og turde se i øjnene, at livet har tunge og svære sider, mens jeg insisterer på at søge mening og finde engagement.
- Autentisk livsførelse – leve i overensstemmelse med mig selv og mine værdier. Acceptere mine grænser og være realistisk om mine ressourcer. Jeg formår nemlig ikke hver dag at være lige konstruktiv, kompromissøgende og saglig. Jeg skal kunne sætte grænser og sige nej på en ikke-krænkende måde. Stræbe efter en selvindsigt, hvor jeg tager ansvar for mine ord og handlinger frem for at skyde skylden på andre.
Ovenstående er nogle bud. Gennemgående er ansvaret for, hvordan jeg forholder mig til mig selv og til min omverden. Der kan være andre bud. Hvad er dine refleksioner? Og hvordan ser du dit ansvar for at praktisere et humanistisk livssyn i din hverdag? Vil du være med til samtaler om, hvordan vi hver især kan bære den forståelse ud i samfundet, hvor vi færdes?
Kom og vær med til livssyns-café den 22. april kl.19-21 i Humanistisk Samfunds lokaler, Worsaaesvej 15B, kld.th. 1972 Frederiksberg. Undertegnede vil indlede med et oplæg, og vi vil samle idéer og forslag gennem involverende aktiviteter som grundlag for et idé-katalog til humanisme i hverdagspraksis.
Tilmeld dig ved at sende en mail til kontakt@hs.dk
[1] https://www.humanistisksamfund.dk/quiz/humanist-quiz/
-skrevet af Eva Grützmeier
