Det er altid godt at kende historien, hvis man vil være med til at forme den nutid, vi står midt i. På baggrund af en afhandling, jeg netop har færdiggjort om religionskritikkens udvikling i Danmark, vil jeg gennemgå nogle historiske hovedpunkter fordelt på mindre artikler. Hvis du er interesseret, kan du få hele afhandlingen tilsendt (helleallan@vip.cybercity.dk). Her følger del 12: Religionskritikken i Danmark – Religionskritikken i Danmark: Vigtige temaer i religionskritikken
Af Allan E. Petersen
For rigtigt mange moderne mennesker virker kirkens kernebudskaber, som den er forpligtet på gennem Luthers Katekismus, Den Augsburgske Bekendelse og trosbekendelserne, uendeligt støvede og utidssvarende. Medlemmerne af Folkekirken falder fra, og muligheden for at tage en god videofilm af barnet, der skal døbes, eller chancen for en romantisk omgivelse til brylluppet i en – indrømmet! – smuk landsbykirke, tæller uendeligt meget mere, end budskabet om Jesus – som man måske ligefrem kan bede præsten om at skrue lidt ned for. Måske er det næppe tilfældigt, at Kong Frederik den 10. i sin tiltrædelsestale hellere ville tale om det, ”der er større end os selv”, end om Gud.
Bevares! De fleste er glade for sidegevinsterne såsom Folkekirkens Nødhjælp, kirkekoncerterne og lejlighedsvise samtaler med kloge og fornuftige præster. Men kernebudskabet! Hvem kender ikke til det hurtige programskift på radioen, når morgenandagten nærmer sig faretruende? Vi kunne måske håbe på, at 500-året for Reformationen i 2036 kunne fejres med en tiltrængt fornyelse. Det vil kræve en Grundlovsændring.
Også i teologiske kredse er der på det seneste opstået en diskussion om, hvorvidt det måske er på tide med en nødvendig fornyelse. Teologer som Peter Lodberg, Marie Vejrup Nielsen og Anders-Christian Jacobsen taler, ligesom salmedigteren Iben Krogsdal, om behovet for fornyelse. Arvesyndslæren, forestillingen om, at vi er undfanget og født som syndere, er noget af det, der er vanskeligst at fordøje for nutidens mennesker. Ideen om, at nogle ”frelses”, mens andre er ”fortabte”, er centralt i bekendelserne, men er faktisk en direkte usympatisk tanke for de fleste danskere i dag.
Kritik af salmebogen: forældet, formanende og oplærende
I radioprogrammet ”Pilgrim” (3. januar 2021) rettede salmedigteren og forfatteren Iben Krogsdal (f. 1967), overfor redaktøren Anders Laugesen, en lignende kritik mod Den Danske Salmebog. Her fortalte hun, at hun under perioden med corona selv begyndt at nærlæse mange af de 791 salmer i salmebogen. Salmer, som man under gudstjenesterne normalt synger uden altid at tænke så meget over indholdet. Hun holdt meget af mange af salmerne, men fandt også, at mange er mere ”formanende og oplærende” end egentligt poetiske. Hun fandt, at de ofte havde nogle ”teologier” i sig, som anfægtede hende, fordi de stammede fra svundne tider og havde et indhold, der var forældet i dag. Vi har bevæget os, siden de samler er skrevet, konkluderede hun. De gode melodier kunne ofte forføre os til at synge noget, vi ikke helt forstår, eller som er så gennemsyret af formaninger og et gammeldags syndsbegreb, at et moderne menneske slet ikke rigtigt kan være til stede i deres billeder. De er skrevet af mænd og af teologer! Og alle har været kristne.
Hun anslog, at omkring 600 af de næsten 800 salmer havde et mere ”musealt” end nutidsegnet Gudsbillede og betegnede afslutningsvist Den Danske Salmebog som intet mindre end ”en katastrofe!”.
På en lang række områder har Folkekirken gennem historien været udsat for kritik. I dag taler vi ganske vist nok mere om Koranafbrændinger og om udfordringen fra andre religioner end om Folkekirken og den danske kristendom – men begge dele er stadig et dansk, nationalt og Grundlovsfæstet idegrundlag.
Vil du læse mere?
Det kan anbefales, at du går ind og læser nærmere på Humanistisk Samfunds og Ateistisk Selskabs hjemmesider.
Og afslutningsvis kan jeg nævne nogle vigtige religionskritiske områder, som behandles mere indgående i min afhandling, som du kan få tilsendt, hvis du ønsker det:
1. Religion vs. Videnskab: Hvorfor har kirken og kristendommen i århundreder søgt at holde videnskabelige indsigter nede og fremhæve Bibelens dogmer som sandheden om mennesket og verdens skabelse?
2. Ondskab og synd: Hvorfor har store dele af kristendommen gennem historien opfattet mennesket som ondt og syndefuldt af naturen? Hvorfor ikke acceptere mennesket som et i grund og bund godt væsen, der – undertiden – kan komme til at handle ondt på grund af de sociale forhold?
3. Et liv efter Døden? Er der virkelig et liv efter Døden? Eller skulle vi måske hellere satse alt på at få det godt og behandle hinanden ordentligt i livet her på jorden?
4. Findes der et etisk alternativ til Bibelen og kristendommen? Hvorfor har kirken gang på gang hævdet, at kun Bibelen og Kristendommen kan tilbyde et alment og evigtgyldigt etisk grundlag for vort liv? Hvorfor er De 17 Verdensmål, skønlitteraturen, den kritiske tænkning, humanismen videnskaben og Menneskerettighederne ikke værdige alternativer?
5. Menneskerettigheder og kirke – udelukker de hinanden? Hvorfor har kirken gennem historien ofte set sig gal på menneskerettighederne og undertiden har betragtet dem som menneskets måde at gøre sig selv til Gud på? Tilmed bliver tilhængere af Menneskerettighederne ofte advaret om, at de vil ende i et totalitært diktatur, hvis de får magt, som de har agt!
6. Den reaktionære kirke: Er det rigtigt, som det ofte hævdes af kritikerne, at Kirken ofte halter bagud i samfundsudviklingen og står på reaktionære magthaveres side, hvilket lige nu gør, at vi balancerer på kanten af en gigantisk miljøkatastrofe?
7. Martin Luther og Folkekirkens grundlag: Er det sandt, at Martin Luther frisatte borgerne, indførte religions-, ytrings- og tankefrihed og lagde fundamentet for den moderne, demokratiske velfærdsstat? Og er Luther og hans arv et godt fundament at hvile Folkekirken på? Eller tør vi åbent erkende, at han var et jødehadende, intolerant og herremandspleasende barn af en voldelig tid?
8. Der er langt fra ord til gerning i den kristne verden: Hvordan kan sympatiske mennesker af kristen observans prædike fred, kærlighed og lighed, ofte uden at man kan konstatere væsentlig handling bag ordene?
9. Religion truer bestandigt med at forfalde til fundamentalisme: Hvordan kan det være, at religion ofte forfalder til en ahistorisk og bogstavnær læsning, hvor ældgamle skrifter påstås at skulle adlydes ord for ord i et moderne samfund?
10. Syndefaldsmyten: Hvorfor har mange kristne gennem historien hårdnakket hævdet, at vi som mennesker i dag evigt er belastet af en gammel skrøne om, at vi er syndefulde og onde, fordi nogle mytiske forfædre, Adam og Eva, gjorde noget, de ikke måtte?
11. Kirken og seksualundertrykkelsen: Hvorfor forestiller kristendommen sig ofte, at Gud ikke kan lide sex? Hvad var Augustin bange for? Hvad var biskopper og præster bange for? Hvorfor må hverken paven eller de katolske præster gifte sig, og hvorfor udløste det et ramaskrig, da Trille i 1970 sang ”Øjet” i fjernsynet?
12. Missionen og den kristelige intolerance: Hvorfor har kristne ofte været så intolerante overfor andre folkeslag, livsopfattelser og religioner, at det har været nødvendigt at missionere, omvende og udrydde anderledesheden?
13. Cherry-picking – et uholdbart videnskabeligt princip: Visse kristne – og andre – generaliserer ud fra enkeltstående eksempler. Her er det religionskritiske spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at argumenter og påstande i debatten er videnskabeligt holdbare og ikke blot bygger på enkeltstående eksempler? Hvordan undgår vi ”cherry-picking?”
14. Kristendommen stritter i vidt forskellige retninger: Kristendommen stritter i vidt forskellige retninger, og denne mangfoldighed vil nogle måske forsvare som værende en styrke og et hæderstegn. Det er desuden et tegn på, at der findes forskellige kirkelige retninger, og vi skal selvsagt ikke forfølge kættere. Det religionskritiske spørgsmål her er dog: Hvad med den danske Folkekirke? Er Folkekirken og den kristne kirke i det hele taget til at stole på, eller er der tale om en holdningsmæssig vandmand, når én præst nægter at vie homoseksuelle, en anden nægter at vie fraskilte, mens en tredje inviterer forskellige trosretninger til at prædike ved nytårsgudstjenesten i hans kirke? Ville man til sammenligning, hvis man var ved sine fulde fem, melde sig ind i et politisk parti, der ikke havde fælles fodslag omkring grundlæggende værdier?
15. Er kristendommen kvindeundertrykkende? Hvordan kan det være, at kvinder spiller så lille en rolle i Bibelen? Kristendommen er muligvis kvindeundertrykkende, og kvinder fylder i hvert fald uendeligt lidt i de gamle kristne skrifter – måske lige bortset fra Jomfru Maria, men hende har vi jo smidt ud. Så er der selvfølgelig nonnerne, men – nå, ja! – dem har vi også smidt ud! Teologen Lars Sandbeck mener, at Gud er ”en ontologisk transcendent, intentionel eller ”personlig” immateriel realitet” – ok, men måske har nogle det bedre med at forestille sig en sort kvinde, hvis man endelig skal forestille sig Gud. Bodil Koch kunne – i modsætning til det gejstlige flertal – i 1948 forestille sig, at kvinder kunne fungere ganske udmærket som præster.
I England kunne The Guardian 7. februar 2023 fortælle, at man i Church of England overvejer, om det er nødvendigt hele tiden at sige ”han”, når man refererer til Gud. Også danske præster er begyndt at diskutere Guds kønsidentitet.
16. Hvorfor taler kirken sjældent et nutidigt sprog? Det religionskritiske spørgsmål er her, hvorfor kirken stædigt kæmper imod en fornyelse af sit sprog, sit grundlag og sin liturgi?
17. Kunne vi muligvis bruge kræfterne på noget bedre end religion her i verden?
Kan vi det? Kan vi simpelthen droppe kirkerne og religionen, sådan som John Lennon foreslog det i sangen ”Imagine!”?
