Det er altid godt at kende historien, hvis man vil være med til at forme den nutid, vi står midt i. På baggrund af en afhandling, jeg netop har færdiggjort om religionskritikkens udvikling i Danmark, vil jeg gennemgå nogle historiske hovedpunkter fordelt på mindre artikler. Hvis du er interesseret, kan du få hele afhandlingen tilsendt (helleallan@vip.cybercity.dk). Her følger del 10: Religionskritikken i Danmark – Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab
Af Allan E. Petersen
I kølvandet på angrebet på World Trade Center 11/9 2001 – og på de hjemlige breddegrader Mohammedkrisen 2005 – har en ny generation af religionskritikere og ateister set dagens lys i Vesteuropa og USA, – en ny generation, der simpelthen er dødtræt af såvel religion som af religiøs fanatisme. En af dem er den slovenske sociolog Slavoj Žižek. Kendetegnende er en offensiv stil, der ikke er bange for at aktionere for at få folk til at tage stilling til spørgsmålet: Tror du på Gud?
I England, og senere også i Danmark, har man fx fra ateistisk side brugt reklameslogans på busser med opfordring til at melde sig ud af kirken.
Ateistisk Selskab
”Ateistisk Selskab” herhjemme er stiftet I 2002 som et barn af den nyateistiske bølge. Selskabets formål er at samle ikke-troende og at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat. Alle mennesker skal ligestilles, uanset deres religiøse synspunkter og verdensbilleder. Det vil man gøre gennem at oplyse og udbrede et ”naturalistisk verdensbillede”, der bygger på kritisk tænkning og den videnskabelige metode, siger man.
Den danske teolog Peter Lodberg siger kritisk, at den nye ateisme ikke har den klassiske ateismes sociologiske, psykologiske eller filosofiske dybde. (Lodberg 2016). Overalt har ny-ateismen mødt skarpe afvisninger og voldsom kritik, så man kan måske ligefrem tale om, at den har affødt en ny apologetik. En af de hårdeste kritikere er teologen Lars Sandbeck.
De fire såkaldte ateistiske ”Apokalyptiske Ryttere”: Richard Dawkins, Christopher Hitchens, Daniel Dennett, og Sam Harris, får også et gennembrud herhjemme, hvor Ateistisk Selskab (fra 2002) opfordrer os til at melde os ud af Folkekirken og arbejde for et sekulært samfund, hvor kirke og stat er adskilt. Simon Nielsen Ørregaard og Anders Stjernholm udgiver i 2019 bogen ”Du er jo ateist”, om hvilken anmelderen Søren Schauser i Berlingske Tidende 19. april 2019 skriver: ”Kære Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard! Tillykke med jeres bog. Jeg har ikke læst noget værre i lang tid. ”Du er jo ateist!” slår samtlige bibler i disciplinen ved navn farligt vrøvl.”. Farligt vrøvl eller ej! Ikke desto mindre er ”Du er jo ateist!” en af de første sammenhængende danske religionskritiske bøger i lang tid, og dermed et lille modsatrettet pip i en kulturkristeligt domineret medieverden.
En af de mest fremtrædende ny-ateister, og en af dem som kritikken fra kristen side rammer voldsomt, er englænderen Richard Dawkins (f. 1941). Hans tanke er, som hos Nietzsche, at Gud er død, og at det ikke kan lade sig gøre at fastholde en videnskabelig verdensforklaring og en Gudstro på samme tid. Dawkins er, ligesom folkene i det danske Ateistisk Selskab, aktivist og opfordrer folk til at springe ud af skabet og åbent erklære sig som ateister. Som de andre nye ateister har Dawkins et naturvidenskabeligt fundament for sin overbevisning om, at religionen er på vej ud. Han ønsker stat og kirke adskilt og religion fjernet fra det offentlige rum.
Utraditionel religionskritik
En af dem, som teologen Lars Sandbeck og hans medforfatter, Lars Christiansen, særligt har skældt ud i deres apologetiske bøger, er journalist, tidligere folketingsmedlem, nuværende forperson for Ateistisk Selskab og standupkomiker, Anders Stjernholm. Denne udgav i 2017 i bogform en lidt utraditionel form for religionskritik med titlen ”Eftertro”. Bogen indeholdt interviews med personer, der under store vanskeligheder havde forladt deres trossamfund. Her præsenteredes blandt andet Annete, der flere gange havde været i forhør hos Jehovas Vidner, fordi hun havde været sammen med mænd. En gruppe mænd på mellem 50 og 70 år fra Vidnerne havde ”inkvisitorisk” spurgt hende, om fyren havde været oppe i hende, om de havde kysset, om de havde været nøgne sammen osv.
Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund stiftedes i 2008, og siden da har foreningen arbejdet for at skabe og fremme ligestilling af livssyn. Talsperson og tidligere formand for foreningen, Ole Wolf, beskriver foreningens politiske arbejde som opdelt i to søjler: Den ene er adskillelse af kirke og stat, den anden er ligestilling af livssyn, uanset om de er religiøse eller ej. Humanistisk Samfund oplever stigning i antallet af ceremonier på alle områder, både begravelser, bryllupper og navngivning, men især antallet af konfirmationer eksploderer. Her er tale om en tredobling siden 2018, og sidste år (2023) skulle omkring 600 unge konfirmeres humanistisk.
Om humanistiske begravelser, altså begravelser i Humanistisk Samfunds regi, har ceremonileder Jørgen Oldenburg sagt: ”Ceremonilederen vil i kraft af sin uddannelse og erfaring og i løbet af samtalen med de efterladte danne sig et indtryk af afdøde og derfor kunne foreslå tekster og musik, som forekommer i overensstemmelse med afdødes personlighed, men lige så ofte har familien selv ønsker og forslag, og de bliver så taget til følge.”
