Af Ole Morten Nygård, celebrant og ceremonileder i Humanistisk Samfund
Alle forældre vil gerne give deres børn en tryg barndom. De vil også gerne sikre deres barn, hvis de skulle dø, før barnet bliver voksent. Derfor har man fx børnetestamente, der er juridisk gældende. Men hvad med oplevelsen af at være noget særligt for barnet, som ikke er økonomisk eller juridisk? I den danske folkekirke har man faddere, som har en moralsk pligt til at opdrage barnet i kristen tro. De kaldes populært for gudfar og gudmor, og man kan have op til fem faddere.
Hos os er det celebranter i bryllupsgruppen, der forestår de humanistiske navngivninger. Men vi celebranter har ikke et fælles ord for voksne, som forældrene ønsker skal have dette særligt forhold til barnet. Vi har behov for et sådant ord, for ord skaber forståelse af et abstrakt begreb – for store og små.
Derfor spørger jeg medlemmerne: Hvad kalder I det hjemme hos jer?
Jeg selv bliver af to børn, der nu er voksne, kaldt for ’den ugudelige gudfar’. Men det er langt og alt for ’gudeligt’. Jeg er sikker på, at nogle medlemmer har nogle smukke, fine eller sjove betegnelser, som de bruger i deres familie.
Kom med dem! Så kan vi celebranter stille dem som forslag til de familier, som ønsker en sådan funktion for en voksen i forhold til deres barn. Send dit forslag til omn@hs.dk og jeg sørger for, at det kommer videre til alle celebranter i bryllupsgruppen.
