Konfirmationsunderviser: ”Man er der for de unge mennesker og for at give dem en god oplevelse”

Rasmus Stage er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og blev en del af holdet bag de humanistiske konfirmationer, da han ønskede at afprøve sine undervisningsevner, skabe refleksioner og spændende samtaler og være med til at give en masse unge mennesker en god oplevelse.

Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejder

Rasmus Stage blev en del af de humanistiske konfirmationsforløb sidste år, hvor han – sammen med et team af andre undervisere og en kursusansvarlig – var på to undervisningsweekender med deres hold af humanistiske konfirmander for at undervise dem i emner som menneskerettigheder, etik, kønsidentitet, kritisk tænkning og tolerance. Rollen som underviser var for ham så givende, at han i år var afsted igen – og har takket ja til tilbuddet om at fortsætte som underviser i 2024.

”Begge gange jeg har været afsted, har det været på weekendhold, hvor jeg har været underviser ude i en hytte. Jeg kan godt lide blandingen af, at der er noget formel undervisning, men at man kommer ud af de traditionelle lokaler. Det at komme ud i en anden kontekst, det betyder meget både for dem, der skal modtage noget, men også dem, der skal give noget, at man lige kommer ud af de rammer, man plejer at være i,” fortæller Rasmus om konfirmationsforløbets anderledes undervisningsrammer og fortsætter:

”De unge skal ikke betragte det som om, at de er i skole. Det er vigtigt for mig, at de ikke får den oplevelse, for så føler jeg, at jeg har fejlet min opgave, hvis de sidder og tænker ’åh, hvornår har jeg fri’. De skal mere betragte det som en oplevelse, hvor både undervisning, spisning, hygge og fælles aktiviteter gerne skal hænge sammen som én oplevelse. Det er min fineste opgave, synes jeg.”

Ønskede at få undervisningserfaring og møde nye mennesker

Rasmus valgte at blive konfirmationsunderviser, fordi han på sigt gerne vil arbejde med undervisning og derfor så det som en god mulighed for både at finde ud af, hvad han synes om at undervise og for at få erfaring med at undervise.   

”Jeg har været sulten på at undervise, og jeg synes det er spændende at formidle for andre, så jeg tog chancen og udfyldte ansøgningsskemaet. For mig gav det mening at lave lidt ved siden af, mens jeg studerede, fordi jeg godt kunne have tendens til at bare at være meget derhjemme og aldrig komme ud. Så det var fedt, at jeg også kunne møde nogle andre mennesker og få nogle nye perspektiver og få udfordret nogle synspunkter. Det er ret sjældent, at man faktisk gør det, og det oplevede jeg bare som værende enormt givende,” fortæller Rasmus og fortsætter:

”Det er nogle rigtig seje unge mennesker, man får med, så det kan give nogle gode debatter, hvor både undervisere og konfirmander får udfordret synspunkter, og det synes jeg både er sundt og givende at opleve. På konfirmationsforløbet giver vi konfirmanderne plads til, at de kan ytre sig med deres meninger og tanker og blive hørt – og udfordret på en saglig måde, og det tror jeg virkelig er sundt. Så for mig handlede det om at kaste mig ud i noget nyt og få noget erfaring med at snakke med nogle unge mennesker.”

”Man har et rum af muligheder, og man er med til at give en hel masse mennesker en god oplevelse.”

Rasmus Stage, konfirmationsunderviser

Hvordan er det at være konfirmationsunderviser?

”Jamen det er sjovt!” kommer det prompte fra Rasmus, som uddyber:

”Man bliver sat sammen i et team af mennesker, som man ikke nødvendigvis kender på forhånd, som man skal samarbejde med. Og den skal man lige sluge, hvis man er til den introverte side, som jeg nok hælder lidt til. Men det er en sjov og givende oplevelse og proces, og folk er rigtig gode til at sætte nogle timer af til at mødes og planlægge et rigtig godt forløb, hvor man så kommer ud og står sammen med en hel masse unge mennesker.”

Fælles forståelse og fælles glæde

”På undervisningsweekenderne synes jeg, at man som underviser står med en følelse af at folk gerne vil være der, og det er rart at være i. Folk lytter til hinanden, og det skaber et rum af, at det er okay at sige, hvad man mener. Det giver en hel masse til sammenholdet og det fællesskab man har. Når det bygger på en fælles forståelse og en fælles glæde, så giver det bare noget, som jeg synes, er ret unikt ved det her underviserjob,” forklarer Rasmus.

Konfirmationsundervisningen planlægges og udføres som et team, og i de teams, Rasmus har været en del af, har de lagt vægt på at forventningsafstemme og hjælpe hinanden undervejs.

”Jeg har haft nogle kolleger med de to gange, jeg har været afsted. Vi gjorde det, inden vi tog afsted, at vi lavede en forventningsafstemning: Hvem gør hvad? Hvem kan hvad? Har man nogle udfordringer, som resten at teamet bør kende til og tage højde for undervejs? Så man på den måde kan hjælpe hinanden så meget som muligt.”

Hvad vil du sige til andre, som overvejer at blive konfirmationsunderviser?

”Hvis man sidder og drømmer lidt om at få erfaring med at undervise, og man synes, man har lysten og tiden til det, så synes jeg, man skal overveje at kaste sig ud i det. Man er så mange undervisere afsted, så man har meget støtte i hinanden hele vejen, og der er personer, man kan ringe op undervejs, hvis man er usikker eller har spørgsmål til noget. Og der er rigtig meget gennemarbejdet og gennemtænkt undervisningsmateriale – så man skal ikke opfinde den dybe tallerken, medmindre man har lyst til det,” fortæller Rasmus og fortsætter:

”Uanset om man godt kan lide at arbejde ud fra en meget fast ramme, eller om man er mere til at kunne sætte sit eget præg på noget, der allerede eksisterer, så tror jeg, man vil passe godt ind i konfirmationsforløbet. Og man behøver ikke at være super udadvendt eller have erfaring med undervisning. Man får god mulighed for at øve sig og finde ud af, om det er noget for en.

Undervisningsformen er ikke det klassiske klasselokale. Man har et rum af muligheder, og man er med til at give en hel masse mennesker en god oplevelse. Det er klart, at der selvfølgelig er nogle forventninger, som man skal leve op til. Og så synes jeg, at det er vigtigt at have i baghovedet hele tiden, at man ikke er der for en selv – man er der for de unge mennesker og for at give dem en god oplevelse. Fordi så giver det bare helt automatisk noget til en selv – især når man er med til konfirmationsceremonien til sidst. Man får rigtig mange smil fra familien, der er med, og man får rigtig meget tak og mange søde ord med på vejen.”

Hvis man sidder og drømmer lidt om at få erfaring med at undervise, og man synes, man har lysten og tiden til det, så synes jeg, man skal overveje at kaste sig ud i det.

Rasmus Stage, konfirmationsunderviser

Alle er velkomne

Alle undervisere og kursusansvarlige deltager på en workshop, hvor de bliver klædt på til at varetage opgaverne på konfirmationsforløbet. Det er derfor ikke et krav, at man forinden har erfaring med undervisning eller at arbejde med unge. Rasmus fortæller, at der på de teams han har indgået i, har været folk med meget forskellige baggrunde.

”Uanset hvilken type person man er, så er man velkommen. Fordi man møder rigtig mange unge mennesker, som er forskellige personer, og som er et sted i deres liv, hvor det måske er vigtigt for dem at kunne spejle sig i nogen.”