Sidste år blev Vera humanistisk konfirmeret. Det var fedt at diskutere etik og lære om livssyn, men det bedste var tiden med de andre.
Af Christoffer Munch Paulsen
”Den humanistiske konfirmation var noget for mig, fordi jeg ikke er døbt og aldrig har haft lyst til den kristne konfirmation, men syntes, det virkede fedt med ceremoni og konfirmationshold,” fortæller 15-årige Vera, der blev humanistisk konfirmeret sidste år.
Hun hørte, at datteren til et vennepar af forældrene var blevet humanistisk konfirmeret, og tænkte, at det kunne være noget for hende.
”Det levede meget op til mine forventninger med et hyggeligt forberedelsesforløb og en virkelig skøn ceremoni,” siger hun.
Vera fandt undervisningen interessant, og hun kunne godt lide, at hver gang havde et tema.
”Etik var nyt for mig, og det var fedt at diskutere forskellige etiske dilemmaer og former for etik,” siger hun.
Men Vera er dog ikke i tvivl om, at det var fællesskabet, der betød mest.
”Det bedste var pauserne med de andre på holdet, og det kom bag på mig, at vi så hurtigt lærte hinanden at kende og fik det vildt sjovt sammen,” siger Vera, der dog ville ønske, at der var mere tid til det sociale.
Livssyn ikke ligestillet – heller ikke i Danmark
Selvom 15-årige Veras egen familie synes, at den humanistiske konfirmation var skøn, var der dog nogen fra skolen – og nogle af de kristne venner, der syntes, det var ”lidt weird”.
”Jeg ville klart anbefale det til andre,” lyder det dog fra Vera.
Særligt har Vera lært noget omkring livssyn, som hun har taget med videre i livet.
”Både hvilke forskellige livssyn, der er, men også hvordan forskellige livssyn ikke er ligestillet – heller ikke i Danmark,” siger hun.
