Af Anders Stjernholm, forperson i Ateistisk Selskab
I seneste udgave af Humanisten lærte jeg Eva Grützmeier at kende i det faste indslag “mød humanisterne”. Eva er en samfundsborger efter mit hovede og temperament. Eva ønsker HS ud over stepperne og ind i danskernes hverdag. Hun vil hjælpe mennesker i en grad, der nærmest kan kaldes missionerende. Det er samme iver, jeg arbejder ud fra – og jeg gider ikke længere anse ordet “mission” som noget negativt. Jeg vil hellere tage dets kraft fra mine kritikere ved igen og igen at fastslå, at mission egentlig blot betyder “at forsøge at præge andre til at tænke og handle som en selv,” og i så fald er vi mange skyldige i det politiske interesselandskab.
Men undervejs i det fine interview kom en i mine øjne ærgerlig betragtning: “Eva Grützmeier ser ikke humanismen som ateistisk, men som agnostisk, det vil sige, at vi forholder os åbent til, at der kan være en mening med tilværelsen, som vi ikke umiddelbart kan forklare.” Eva supplerede med: “”Jeg er ikke ateist, og jeg vil nødig have en humanisme, som ekskluderer religioner.”
Det er et ærgerligt syn på ateismen. Fordi det ganske enkelt er forkert. En ateist er ikke lukket for om der er uforklarlige meninger med tilværelsen – eller ønsker noget forbud eller eksklusion af religioner. Manglende tro på guder, som i højere væsener med indflydelse på mennesker, er det ENESTE kriterie for at kalde sig ateist. Og ligesom teister må ateister naturligvis gerne være tvivlende og åbne i deres standpunkt.
Ateismen møder dette stigma om lukkethed, skråsikkerhed og stædighed fra mange fronter – for folkekirken og kristne medier har stor indflydelse. Lad ikke også HS være en kanal for sådanne fordomme.
Derudover kan jeg sige om den aktivistiske ateisme, som Ateistisk Selskab handler om, at den mest af alt er en politisk kamp for lighed og frihed. Og ikke et intolerant omvendt korstog imod troende, som vores modstandere gerne maler det som. Vi kæmper som et samfund, hvor trossamfund, der diskriminerer kvinder og LGBT-personer, ikke modtager støtte fra staten. Et samfund med lighed for alle idéer. Et samfund med frihed til at være fri for religiøs magtudøvelse. Det er vi ret stolte af. Og det vil vi ikke have mudret af privilegieblinde magthaveres fordomme.
