For Humanistisk Samfund var 2022 et år med fokus på de unge i folkeskolen, hvor vi slog et slag for mere mangfoldighed. Og så var 2022 et fantastiske år for de humanistiske ceremonier.
Af Christoffer Munch Paulsen, redaktør Humanisten
Stor fremgang i humanistiske ceremonier
Det har været et godt år for de humanistiske ceremonier. Antallet af konfirmationshold vokser stødt, vi har set flere bryllups- og navngivningsceremonier og næsten en fordobling af humanistiske begravelser.
Intet kunne lade sig gøre uden de dygtige aktive medlemmer, og vi har i 2022 har flere frivillige, celebranter og ceremoniledere end nogensinde: Hele 120 personer fordelt på ceremoniområderne.
Antallet af unge, der ønsker en humanistisk konfirmation, er også stigende. 540 unge valgte en humanistisk konfirmation i 2022 – sammenlignet med 420 i 2021.
Det er desuden en femdobling på bare seks år, så det går i høj grad i den rigtige retning.
Det blev dækket bredt – både af TV 2 og DR:
”Stigningen er et udtryk for, at de unge er blevet mere bevidste om, at der er en langt større mangfoldighed i dag, end der var tidligere,” sagde religionssociolog Henrik Reintoft Christensen til DR.
2022 var også et kærlighedens år med hele 18 bryllupper sammenlignet med 8 i 2021, og 8 navngivningsceremonier i 2022 sammenlignet med 4 i 2021.
I 2021 var der i alt 30 humanistiske begravelser. Det tal er næsten fordoblet i 2022, hvor 58 humanistiske begravelser er blevet afholdt rundt om i landet.
I 2022 blev det desuden billigere at få en humanistisk begravelse.
Folkeskolen i fokus
Mere end 30 procent af alle danske børn fra 5-16 år er ikke medlem af folkekirken, og dem skal der tages hensyn til!
Folkeskolen skal være for alle børn, så de uanset religion og livssyn kan føle sig inkluderet i fællesskabet.
Den evangelisk-lutherske kristendom har i dag særstatus i Folkeskoleloven og folkeskolen som helhed, og det må der gøres op med for at opnå ligestilling af livssyn.
Gudstjenester og kristen konfirmationsundervisning skal ikke foregå i skoletiden – heller ikke til jul.
Når eleverne deltager i julegudstjenester som en del af folkeskolens juleafslutning, bliver det sjældent behandlet i undervisningen hverken før eller efter julegudstjenesten.
I Humanistisk Samfund mener vi, at deltagelse i gudstjenester i skoletiden udelukkende bør foregå som integreret del af undervisningsforløb.
Derfor har vi blandt andet formuleret et forslag til inkluderende juleafslutning, da det bør tilrettelægges på en måde, hvor alle børn uanset baggrund, etnicitet og religiøst eller ikke-religiøst livssyn kan deltage på en meningsfuld måde og føle sig som en del af fællesskabet.
Ifølge en undersøgelse bakker halvdelen (50 procent) af danskerne os op i, at folkeskoler bør lave inkluderende juleafslutninger. 35 procent svarede ”nej”, mens 15 procent svarede ”ved ikke”.
Folkemøde: Retten til selv at vælge
De deltagende på årets Folkemøde på Bornholm har været enige om, at det var ganske givende.
Det er tydeligt et afgørende sted at gøre opmærksom på vores arbejde i foreningen – og for generelt at kunne deltage i den politiske samtale.
Humanistisk Samfund deltog også i tre paneler: En debat om menneskerettigheder og religionsfrihed, en debat om tros- og religionsfrihed i udviklingsarbejde, hvor daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen også deltog, og hvor vi understreg vigtigheden af at inkludere ikke-religiøse livssyn, retten til frit at vælge sit livssyn og beskyttelse af ikke-troende. et panel om etik, moral og religion i folkeskolens undervisning, hvor religionslærerforenings formand John Rydahl også deltog – John Rydahl, der i øvrigt også er talsperson for Folkekirkens Skoletjeneste.
Her argumenterede vi blandt andet for, at kristendomskundskab ændres til ’Religion, etik og filosofi’, med plads til kritisk tænkning og med et religionsvidenskabeligt perspektiv, ligesom kristendommen bør fylde væsentligt mindre i faget, end den gør i dag.
Folketingets åbningsceremoni
Demokratiske rettigheder var i fokus under den humanistiske åbningsceremoni af Folketinget, der har været afholdt siden 2018. 15 folketingsmedlemmer deltog, hvilket er lidt under, hvad det plejer at være.
”Truslen mod demokratiske rettigheder, som det kan synes skyller ind over os fra alle sider i disse år, giver os – og særligt jer – en øget pligt til at holde den demokratiske dialog ved lige. Og ikke tage vores demokratiske rettigheder for givet,” sagde forperson Lone Ree Milkær i sin tale til de folkevalgte.
Årets hovedtaler Dorthe Hove Olesen tog i sin tale fat på problematikken om at have svært ved at forestille sig, at fremtiden bliver bedre:
”For en verden plaget af klimakrise, krig og et samfund, hvor stadig flere har ondt i livet, er der i den grad brug for, at vi vender blikket ud. Ud mod hinanden og ud mod verden. At vi tør håbe og drømme, og at vi påtager os et ansvar for at gøre en forskel og finde nye muligheder for positiv forandring,” sagde hun.
For andet år i træk søgte vi om at blive optaget i det officielle åbningsprogram, men blev igen afvist. Begrundelsen fra Folketingets formand Henrik Dam Kristensen lød:
”(…) folkekirkens grundlovssikrede særstilling på afgørende vis binder kirke og stat sammen, og derfor har den traditionsrige åbningsgudstjeneste, der går helt tilbage til 1848, en særlig plads i det officielle program.”
Humanistisk Samfund kan midlertidigt ikke se, at folkekirken mister noget ved, at der tilbydes en alternativ ceremoni.
”Folkekirken mister hverken rettigheder eller gudstjeneste ved at give plads til vores ceremoni på det officielle program. Afslaget ærgrer os, da vi mener, det er vigtigt, at der er et tilbud til de medlemmer af folketinget, der har et andet livssyn end det kristne,” lyder svaret fra vores forperson.
Synes du, det humanistiske arbejde er vigtigt? Så husk, at du kan støtte vores arbejde med et medlemskab eller et økonomisk bidrag.
