World Humanist Congress 2023 (WHC2023) bliver holdt i København til sommer. Ved kongressen deltager hundredvis af humanister fra hele verden til dialog og oplæg for at samle og styrke den humanistiske bevægelse. Nu er tilmeldingen åben. Skal du med?
Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejder
Tilmeldingen til den humanistiske verdenskongres er åben!
Denne gang finder kongressen sted i København fra 3.-6. august 2023 med temaet: “Building better democracies through humanist values”. Kongressen bliver afholdt på Scandic Hotel i København, og det er første gang, humanister fra hele verden mødes siden verdenskongressen i Oxford i 2014.
Vi glæder os utroligt meget til at afholde verdenskongressen i København til sommer! Det er 9 år siden, at humanister sidst har været samlet på denne måde. Vi glæder os til de dialoger, vi skal have i fællesskab med humanister fra hele verden.
– Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund
Du kan tilmelde dig verdenskongressen her
Humanistisk Samfund afholder kongressen i samarbejde med humanistorganisationer fra norden:
- Human-Etisk Forbund (Norge)
- Humanisterna (Sverige)
- Siðmennt (Island)
- Vapaa ajattelijat (Finland)
Hvad er ‘World Humanist Congress’?
The World Humanist Congress er den største forsamling af humanister fra hele verden.
Temaet for 2023-kongressen er “Building Better Democracies Through Humanist Values”. Demokrati er nemlig en af kerneværdierne i humanismen, men i dag er demokratiet truet på mange fronter rundt om i verden. Vi vil kigge nærmere på nogle af de trusler, men frem for alt vil vi fokusere på, hvordan humanistiske værdier og praksisser kan bidrage til opbygningen og understøttelsen af stærke og velfungerende demokratier.
Læs mere om temaet for kongressen
Hvem kommer til WHC2023?
Du kan blandt andre opleve følgende talere:
- Sandi Toksvig, dansk-britisk aktivist for LGBTQ+ og kvinders rettigheder, forfatter, komiker og tv- og radiovært.
- Nazila Ghanea, FN’s specialrapportør for religions- og trosfrihed og lektor i international menneskerettighedslov ved Oxford Universitet.
- Abid Raja, norsk-pakistansk advokat, formand for styregruppen for det internationale panel af parlamentarikere for religions- eller trosfrihed. Stortingsrepræsentant og tidligere kulturminister i Norge.
- Thorbjørn Jagland, generalsekretær for Europarådet 2009 – 2019, tidligere statsminister i Norge, formand for det norske parlament (Stortinget) og leder af den norske komité for Nobels Fredspris.
- Lars Fredrik Händler Svendsen, norsk filosof og forfatter. Professor i filosofi på universitetet i Bergen.
Listen over talere og paneldeltagere vil blive længere endnu.
Programmet vil løbende blive opdateret her
Hvem kan deltage i WHC2023?
Alle! Men kongressen vil især være relevant for dem, der kan identificere sig med det humanistiske livssyn.
Vigtige datoer
- 5. december: Tilmelding åbner
- 28. februar: Sidste dag for tilmelding med rabat (early bird tilmelding)
- 1. april: Frist for aflysning med refundering
- 2.-3. august: Før-kongress aktiviteter
- 4.-6. august: World Humanist Congress 2023
Det hurtige programoverblik:
- Torsdag 3. august: Humanists Internationals generalforsamling
- Fredag 4. august: Kongresåbning med Sandi Toksvig, Thorbjørn Jagland og flere. Plenumsessioner og to seksdelte breakout sessioner om forskellige emner.
- Lørdag 5. august: Kongressen fortsætter med plenumsessioner og to seksdelte breakout sessioner om forskellige emner. Om aftenen: kongressmiddag og prisuddelinger.
- Søndag 6. august: Kongressen slutter med tre plenumsessioner.
- Søndag 6. august: Humanists International generalforsamlig del 2.
Følg med i programmets udvikling på hjemmesiden WHC2023.com
Priser for tilmelding
Tilmelding med Early Bird-rabat | 1.795,00 DKK |
Studentertilmelding med Early Bird-rabat | 1.295,00 DKK |
Normalpris | 2.295,00 DKK |
Normalpris – studentertilmelding | 1.895,00 DKK |