Læserbrev: Det hænder, at kristne klandrer Humanistisk Samfund for at bruge ordet ”konfirmation” om vores ungdoms-ceremoni. De mener at have patent på ordet. Men de kristne har ikke noget at lade nogen høre. De har tyvstjålet ordet ”jul”, der var navnet på en før-kristen solhvervsfest til nu at være navnet på en kristen fødselsdagsfest for Jesus.
Af Elo Schiøtt, medlem af Humanistisk Samfund
Bemærk, at dette er et læserbrev og udtryk for skribentens holdning.
Da de kristne så at sige overtog Romerriget i 300-tallet, var det dem magtpåliggende at udradere det de kaldte hedenskabet, blandt andet festen Sol Invictus (den ubesejrede sol), der blev holdt 25. december. Man indførte en fest for Jesu fødsel på denne dag, og ingen benægter, at denne dag blev valgt for at give folk en ny fest i stedet for den hedenske.
Der er ikke skygge af evidens for, at Jesus blev født den dag. At hyrderne lå ude på marken indikerer tværtimod, at det ikke var ved vintertide.
Da kristendommen kom til norden omkring år 1000, gik fødselsfesten for Jesus ind og erstattede solhvervs-festen JÓL, men man beholdt navnet og skabte altså præcedens for, at man godt kan bruge hinandens navne.
Kristendommen var sejrherre, og nu var jól en fest for Jesus. Men en sejr er ikke evigtvarende. Man kan vel sige, at julen mere og mere er en ikke-religiøs lysfest for at komme igennem den mørke december, indtil vi kan sige, at nu vender lyset tilbage. Julen er mentalt set en solhvervs-fest. Bevares der er enkelte kirkelige indslag, men de fungerer bare som bidrag til lys-budskabet. Jeg har været til et par julegudstjenester, og i begge tilfælde var præstens budskab, at vi ikke skulle være kede af, at vores liv ikke var perfekt, og at vores jul heller ikke var perfekt. Pointen med at Jesus blev født i en stald var netop, at livet ikke er perfekt. Hvem kan være uenig!
Vores jul er mere og mere i slægt med den gamle jól. Det handler om at spise og drikke og have det festligt nu som dengang. Man gav julegaver – jólagjafir – og det lever jo i bedste velgående. Spørgsmålet er ikke, om man som ikke-troende kan fejre jul. Spørgsmålet er, om man som kristen kan fejre jul. Nå, nu skal vi ikke gå i for små sko. Solen vender tilbage både for troende og ikke-troende, så selvfølgelig må de kristne fejre jul, men så må Humanistisk Samfund også fejre konfirmation. Alle ønskes en glædelig jól.
