I foråret bragte hovedbestyrelsesmedlem Lone Haudrum et indlæg i Humanisten med spørgsmålet om, hvilke emner Humanistisk Samfund som forening skal have en holdning til, og hvilke politiske diskussioner foreningen skal deltage i. Det kom der flere gode svar til – læs med her og få overblikket.
Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejder
”På hovedbestyrelsens møde lørdag d. 23. april talte vi om, hvordan vi kan blive mere synlige i debatten, herunder om vi skal have klare holdninger til nogle af de værdibaserede diskussioner, der til tider kommer op i medierne. Vi talte om aktiv dødshjælp, om klima, om omskæring, om fri abort og om LGBT+. Vi diskuterede, om det er emner, Humanistisk Samfund skal have en holdning til – bør have en holdning til?” Sådan skriver hovedbestyrelsesmedlem Lone Haudrum i sit indlæg og spørger afslutningsvis efter medlemmernes holdning til det.
Det fik fire personer til at byde ind med deres holdninger til debatten. Du kan læse hvert indlæg her:
”Risikerer vi at udvande humanismen?”
”Skal HS debattere mere? Ateistisk Selskabs perspektiv”
“Vi skal finde ståsteder i det fællesskab, som et humanistisk livssyn er”
Kritisk granskning af alle ideer og opfattelser
Både Anders Stjernholm, der er formand i Ateistisk Selskab, Christoffer Munch Paulsen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Humanistisk Samfund samt redaktør på Humanisten, og Gunnar Nordestgaard, der er medlem af Humanistisk Samfund, foreslår, at foreningen tager afsæt i det nordiske humanistmanifest, når det kommer til at udmelde holdninger.
Anders Stjernholm henviser specifikt til én sætning i manifestet, som han mener, kan være foreningens fundament til at udtale sig om emner:
”Humanister opfordrer til kritisk granskning af alle ideer og opfattelser, inklusiv vores egne.”
Og til manifestsætningen skriver han i sit debatindlæg:
”Hvis dét kunne være udgangspunktet – en klar modstand imod dogmatik – så er der måske et klart fundament for udtalelserne. Et klokkeklart udtryk omkring, hvad humanisme er for en filosofi/ideologi. Når dogmatisk tankegang præger debatten, kan den selvkritiske og reflekterende humanistforening udkomme med sine tanker ud fra at etik og moral udspringer af mennesker – ikke guder – og dermed vise, hvad den står i modsætningsforhold til.”
Udvand ikke humanismen
Christoffer Munch Paulsen deltog også i debatten med et indlæg, hvori han udtrykker bekymring for, at vi risikerer at udvande humanismen, hvis Humanistisk Samfund som forening ikke tør blande sig i offentlige, politiske debatter:
”Jeg frygter, at vi risikerer at udvande vores humanisme, hvis vi ikke tør blande os yderligere i den offentlige debat. Vores værdigrundlag giver os netop den rygdækning, vi har brug for, når der skal tages en beslutning omkring, hvad vi kan forholde os til. (…) For eksempel tilslutter foreningens sig, at vi bør søge at tilpasse vores overbevisning efter vidensbaseret argumentation, og at alle mennesker skal have mulighed for selv at finde mål og mening i eget liv.” skriver han og fortsætter:
”Dét, mener jeg, tillader os som forening eksempelvis at forholde sig til flere problemstillinger, hvor individuelle rettigheder udfordres. Det kan være, hvis retten til at bestemme over egen krop diskrimineres, som i LGBT+-miljøet, eller ved spørgsmål om retten til abort. Vi må i foreningen tilpasse os et dynamisk samfund og søge at bevare vores ret til selv at bestemme over egen mål og mening – uanset hvorfra den udfordres.”
Diskussion om flere fælles ståsteder
Gunnar Nordestgaard skriver i sit debatindlæg, at han ser det nordiske humanistmanifest som en fin ramme for en dialog, der kan bane vej for diskussionen om flere fælles ståsteder:
”Manifestets fælles livssyn begynder med det sekulære, hvor ingen overnaturlige kræfter har plads. Her er Gud(er) dømt ude. (…) Vores ståsted er at kritisere og diskutere ideer og opfattelser, og vi skal være parate til at ændre mening og overbevisning, hvis vi tager fejl. Vi må stå på, at det bedste argument vinder. (…) Humanistisk Samfund må ikke havne i en politisk blindgyde, men være et sted, hvor vi får styr på forskellen mellem mål og midler – hvor en fælles refleksion netop skal give mulighed for at finde sit ståsted.” skriver Gunnar Nordestgaard.
Udbred hellere det humanistiske livssyn
Eva Grützmeier, medlem af Humanistisk Samfund, bidrog også med et indlæg til debatten. Hun mener, at foreningen i højere grad bør fokusere på at udbrede humanismen som livssyn fremfor at udmelde holdninger til forskellige emner:
”Det humanistiske livssyn skal udbredes som en bevidsthed og forståelse i skoler, arbejdspladser og organisationer. Alle vegne i samfundet hører vi om forråelse af offentlig samtale, mudderkastning og chikanesager. Samtidig er ytringsfriheden i demokratiske samfund under pres. Der er kæmpe behov for at italesætte humanisme som det grundlag, der giver forståelse for den enkeltes ansvar og for den rationelle samtales nødvendighed.”
Hun afslutter sit debatindlæg med at skrive:
”Jeg efterlyser et Humanistisk Samfund, der vil være aktiv i at skabe fokus på etik og rationalitet som det grundlag, der gør det muligt at virkeliggøre og udleve den frihed og de muligheder, som vi er så privilegerede at have i det danske samfund. For min skyld kan der samtidig være debat i Humanistisk Samfund om forskellige normative spørgsmål, men det er ikke de spørgsmål og eventuelle svar, jeg mener, der skal skabe opmærksomhed om Humanistisk Samfund. Det er humanismen som livssyn, der skal formidles.”
