I forbindelse med folketingsvalget 2022 har Humanistisk Samfund samlet en oversigt over de opstillingsberettigede partiers holdninger til vores politiske mærkesager. Her kan du læse om Venstres:
Venstre skriver i deres kirkepolitik, at folkekirken indtager en særstatus i Grundloven, og at kirkens særstilling derfor skal beholdes[1]. Venstre understreger efter henvendelse fra Humanistisk Samfund, at der selvfølgelig skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme.
I regeringsgrundlaget (2016) for regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti står der, at Danmark er et kristent land.[2] Fællesskabet i det danske samfund har – iflg. Venstre – baggrund i det kristne livssyn.[3]
Adskillelse af kirke og stat, ligestilling af livssyn samt civilregistrering
Ifølge Venstres kirkepolitik[4] er religionsfrihed vigtigt, men de vedholder vigtigheden af, at den danske folkekirke er særstillet ift. andre religioner, og at der derfor stadig betales f.eks. frivillig kirkeskat. Venstre mener ikke, at kirke og stat bør adskilles og ser ikke noget behov for at omlægge statstilskuddet til folkekirken[5].
Den politiske diskussion om omlægning af statstilskuddet til folkekirken har oftest handlet om muligheden for, at statstilskuddet betaler for bevarelse af kulturarv og bygningsdrift, i stedet for, som nu, at staten betaler hoveddelen af præsternes lønninger.
I 2014 roste Venstre kirkens håndtering af civilregistreringen i en artikel i Berlingske, og udtalte et ønske om at fastholde civilregistrering som en opgave for folkekirken[6]. Det står Venstre stadig ved.
Kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse i skoletiden
Iflg. Venstre skal kristendomsundervisningen forblive den samme, da det er positivt, at fokus primært ligger på kristendommen, men at faget også berører mange andre religioner.[7].
I lovgrundlaget for kristendomskundskab fremgår det, at eleverne på de ældste klassetrin skal tilegne sig viden om andre religioner og livsopfattelser end kristendom.
Det er på nuværende tidspunkt muligt at blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab. Adspurgt af Humanistisk Samfund svarer Venstre, at det bør ændres til at være et obligatorisk fag, bl.a. også set i lyset af, at kristendomsundervisning i folkeskolen ikke kun berører kristendom, men også mange andre religioner.
Venstre mener desuden, at konfirmationsforberedelsen forsat skal ligge inden for sædvanlig skoletid – men ikke være en del af selve skoletiden[10]. Venstre mener, at elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse, bør have tilbudt anden relevant undervisning.
Du finder gennemgangen af de øvrige partiers politik her samt beskrivelsen af, hvordan vi har udarbejdet gennemgangene:
[1] Kirkepolitik – Religionsfrihed er en grundlæggende frihed (venstre.dk) 8-09-22 kl. 11
[2] Regeringen, 2016 final02_regeringsgrundlag2016_upload.pdf 8-09-22 kl. 10
[3] Fællesskab i Danmark (venstre.dk) 8-09-22 kl. 10.10
[4] Kirkepolitik – Religionsfrihed er en grundlæggende frihed (venstre.dk) 8-09-22 kl. 10.12
[5]Dylander, 2019 Rundspørge: Det mener Venstre om kirkepolitik | Kirke.dk 8-09-22 kl. 10.15
[6] V: Folkekirken løser civilregistrering til »ug« (berlingske.dk) 8-09-22 kl. 10.17
[7] Paulsen, 2015 Overblik: Det mener partiernes kirkeordførere om faget kristendomskundskab – Kristendom.dk 8-09-22 kl. 10.20
[10]Jessen, 2015 Det mener partierne om konfirmationsundervisning i skoletiden | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) 27-09-22 kl. 10.15
