Tirsdag den 4. oktober er begyndelsen på endnu et nyt folketingsår, og vanen tro markerer Humanistisk Samfund dagen med egen åbningsceremoni, hvor 15 medlemmer af Folketinget og ungdomspartier i år deltager på Johan Borups Højskole. Ceremoniindholdet bærer præg af de alvorlige situationer – klimakrise, energikrise og krig i Europa – der fylder i manges hverdag og bevidsthed i disse dage. Ceremonien minder os om, at vi skal værne om demokratiet og tage vores demokratiske pligter alvorligt.
Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikations- og pressemedarbejder
I salen har deltagerne sat sig til rette, og summen af snak forstummer i takt med, at ceremonien skal til at begynde. En spændt stilhed fylder salen, og da klokken slår 11.00, indtager Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund, scenen.
”Truslen mod demokratiske rettigheder, som det kan synes skyller ind over os fra alle sider i disse år, giver os – og særligt jer – en øget pligt til at holde den demokratiske dialog ved lige. Og ikke tage vores demokratiske rettigheder for givet,” fortæller hun i sin tale til de folkevalgte, der deltager ved ceremonien.
”Tab er blevet en del af vores europæiske virkelighed på en måde, de færreste havde forestillet sig for kort tid siden. Man kan som menneske blive helt handlingslammet af at miste sine kære og som fællesskab blive handlingslammet af at blive konfronteret med krig, tab, trusler og alt det, som kan møde os i verden i dag. Men det er vores allesammens demokratiske pligt at konfrontere uretfærdighed og ulighed,” fortæller hun.
Mens de fremmødte sidder med alvorlige og eftertænksomme miner og lytter til ord om mørke tider, sender solen undervejs strejf af lyse stråler rundt i salen gennem de store vinduespartier i loftet.
Ord kan gives, holdes og brydes
Igen i år bliver der læst et tekststykke op – denne gang teksten ’Ord’ skrevet af Jørn Lund. Det er radioværten Anders Bøtter, der med stor indlevelse læser op fra gengivelsen af den islandske saga om tvekampen mellem Gunnlaug og Ravn, der kæmper om den fagre Helga. Under kampen hugger Gunnlaug det ene ben af Ravn. Ravn ønsker at fortsætte kampen, hvis blot han får bragt noget at drikke. Gunnlaug tilbyder at hente vand til Ravn i sin hjelm, hvis Ravn giver sit ord på, at han ikke vil såre ham imens. Men ak…
”Ravn forbryder sig alligevel mod kampreglerne og mod alle etiske spilleregler og tilføjer Gunnlaugs blottede hoved et slag med sværdet. Gunnlaug siger da »Ilde sveg du mig nu, og umandigt var dette gjort af dig, da jeg satte lid til dit ord.« Ravn vælger æreløsheden med den uforglemmelige begrundelse: »Jeg tilstår det, men jeg kan umulig unde dig Helga den Fagres Favntag.«,” læser Anders Bøtter op og slutter med tekstens sidste linjer:
”Kærligheden og driften – og måske også den mandlige stolthed – triumferer over for alle æresbegreber. Det er også hændt senere.”
Mellem indslagene indtager vokaltrioen Sivelle scenen og fylder salen med rørende toner på ukrainsk og dansk med sange, der blandt andet handler om længsel, tab, om ønsket om et frit land og at nye begyndelser kan kræve hårdt arbejde og mod.
Vi mister handlekraften, hvis vi ikke kan forestille os fremtiden
Årets hovedtaler, Dorthe Hove Olesen, tager i sin tale fat på problematikken om at have svært ved at forestille sig, at fremtiden bliver bedre.
”Hvis vi ikke kan forestille os en fremtid, så mister vi jo handlekraften, motivationen og energien til at gå ud i verden og skabe fremtiden. For en verden plaget af klimakrise, krig og et samfund hvor stadig flere har ondt i livet, er der i den grad brug for, at vi vender blikket ud. Ud mod hinanden og ud mod verden. At vi tør håbe og drømme, og at vi påtager os et ansvar for at gøre en forskel og finde nye muligheder for positiv forandring,” siger hun og fortæller også, at man let kan føle sig lille og magtesløs som enkeltperson, og at vi derfor har brug for stærke, humanistiske fællesskaber.
”Klima- og forsyningskrise, en krig i Europa og mørke kræfter, der vinder frem flere steder. Alt sammen har det vist os med al tydelighed, at vi ikke må tage hverken de små eller store fællesskaber for givet. Og det kræver måske mere end nogensinde, at vi holder fast i drømmene og forestillingsevnen,” fortæller hun og slutter med en appel til folketingspolitikerne:
”At også I taler drømmene og håbet om en lysere fremtid op – samtidig med, at I løser udfordringerne. At I går forrest i arbejdet om at skærpe forestillingsevnen og fortællingen om en bedre fremtid for os alle. For vi har i den grad brug for, at vi sammen folder drømmenes og håbets faner ud.”
Camilla Fabricius (S): ”Vigtigt med et ikke-religiøst alternativ”
Camilla Fabricius er en af de folkevalgte, der deltager ved ceremonien:
”Jeg synes, at de grundværdier, Humanistisk Samfund bygger på, er vigtige. Det med at vi skal gøre, hvad vi kan for, at der er rum og plads til alle, det støtter jeg op om. Og jeg synes det er vigtigt med et ikke-religiøst alternativ – eller et alternativ som i hvert fald kan rumme det hele. Og så synes jeg, at særligt fremførelsen af ’Frit land’ var helt fantastisk – og også talen – om at vi er nødt til også at påtage os ansvaret for at skabe en forestilling for de unge mennesker om, at der findes noget godt i fremtiden.”
Carl Valentin (SF): ”Jeg elsker, at der er kommet denne her tradition”
Også Carl Valentin fra SF er blandt de deltagende:
”Jeg synes, det var en fantastisk ceremoni, og jeg elsker, at der er kommet denne her tradition, så os, der ikke er religiøst indstillet, også har en meget højtidelig og meget flot ceremoni ved Folketingets åbning. Det betyder meget for os, der ikke kan se os selv i de almindelige traditioner.”
Hvorfor valgte du at komme til ceremonien i dag?
”Det er der flere grunde til. For det første er jeg ikke kristen, så synes jeg, det er underligt at gå i kirke på denne her dag. Selv hvis man er kristen, så har jeg det sådan lidt, at jeg ikke ved, hvad Gud laver til Folketingets åbning, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg er også kommet, fordi jeg ved, at I jo er fantastisk gode til at finde nogle dygtige taler og noget bevægende musik, som der virkelig også har været i dag. Jeg synes, det var meget rørende, og jeg synes, der var mange gode taler om fællesskab og holdånd i en krisetid og de vigtige værdier i livet og også om vores ansvars åg ved at være politiker. Jeg synes, det var nærværende og talte til os. Og det kan jeg vildt godt lide. Det er dejligt at være her.”
