Kommissionen for den glemte kvindekamp har fremsat række delanbefalinger til regeringen, der skal være med til at forbedre livet for minoritetsetniske piger i skolealderen. En af anbefalingerne er at ændre kristendomsfaget for at undgå fritagelse fra undervisningen. Glimrende idé, men faget bør fremover også rumme sekulære livssyn.
Af Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund
Et fag uden religiøs særstatus
Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 30 procent af danske børn i skolealderen ikke er medlem af folkekirken. Måske kan vi benytte lejligheden til at konstruere et fag, hvor kristendommen ikke har særstatus, så elever med andre religioner og livssyn ikke risikerer at blive sat udenfor det underforståede kristne fællesskab? Et fag med religionsvidenskabeligt, idéhistorisk og fagfilosofisk grundlag, som kan skabe respekt for forskellighed, oplyse om religionens betydning i samfundet og præsentere filosofiske og etiske overvejelser uden at komme med svaret på forhånd.
I Humanistisk Samfund arbejder vi for ligestilling af livssyn og for respekt af menneskerettighederne – særligt når det handler om tros- og livssynsfrihed. Vi kritiserer ikke religion. Vores kritik går på de områder, hvor religionerne får særbehandling. Vi mener, at den danske stat bør behandle alle borgere ens, uanset om man er religiøs eller ej. Det er foreningens politiske fokusområde at få ændret kristendommens særstatus og indflydelse på skoleområdet – bl.a. i faget kristendomskundskab. Kommissionens forslag om at justere kristendomsfaget, giver måske netop mulighed for det.
Måske kan vi benytte lejligheden til at konstruere et fag, hvor kristendommen ikke har særstatus, så elever med andre religioner og livssyn ikke risikerer at blive sat udenfor det underforståede kristne fællesskab?
Børn har ret til at udvikle deres identitet på et oplyst grundlag
I sin anbefaling skriver kommissionen, at:
”Kristendom spiller en særlig rolle i dansk kultur og historie. Det er derfor vigtigt, at alle deltager i undervisningen herom. Såfremt intentionen om at undgå fritagelsesmuligheder kræver, at vægtningen i faget tilpasses så undervisningsmaterialet i højere grad vægter andre religioner, bakker kommissionen op om dette. Kommissionen bakker i den forbindelse endvidere op om en evt. ændring af fagets navn fra kristendomskundskab til religionskundskab. Hensigten er således at sikre, at ingen børn som følge af familiens religiøse eller filosofiske overbevisning fremover kan undtages fra undervisningen. Alle børn skal derimod have et bredt kendskab til religioner og religionskritik.”
Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen i skolen får kendskab til både forskellige religioner, men også ikke-religiøse livssyn, og at de lærer at forholde sig til dem på en kritisk og saglig måde.
I Humanistisk Samfund er det også vores holdning, at elever ikke bør kunne undtages fra undervisningen, da det er ikke gavnligt for den almene oplysning. Undervisningen bør tilpasses, så alle elever kan være med. Det er positivt, at kommissionen anbefaler, at alle børn skal have et bredt kendskab til religioner og religionskritik ved at faget i højere grad skal vægte andre religioner. Men faget skal også tage højde for de elever, der ikke betragter sig selv som religiøse. Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen i skolen får kendskab til både forskellige religioner, men også ikke-religiøse livssyn, og at de lærer at forholde sig til dem på en kritisk og saglig måde. Med inddragelsen af ikke-religiøse livssyn vil man i endnu højere grad sikre dét, som kommissionen skriver i sin anbefaling til regeringen, nemlig at ”alle børn der vokser op i Danmark, skal sikres samme muligheder for at udvikle deres egen identitet og på et oplyst grundlag skabe deres egne holdninger”.
Og så var der delen om fagets navn… Kommissionen anbefaler en navneændring og foreslår at ændre det til ’Religionskundskab’. Selvom navnet dækker bredt for trosretningerne, så rummer det fortsat ikke de sekulære livssyn. Her vil et navn som ’Religion, filosofi og livssyn’ dække endnu bredere.
Elever skal have kendskab til deres rettigheder
”De danske grundskoler spiller en afgørende rolle i at sikre børns kendskab til deres grundlæggende rettigheder. Grundskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, fremgår det af kommissionens anbefaling.
Og det er endnu en anbefaling, vi kan nikke ja til. Elever skal sikres, at de lærer om og forstår betydningen af deres og andres rettigheder – både Menneskerettighedserklæringen og Børnekonventionen. Det vil understøtte folkeskolens overordnede formål om at skabe rammer for, at eleverne får baggrund for at tage stilling og handle.
Inkluderende og mangfoldig undervisning – allerede fra indskolingen
I dag er det sådan, at det først fra 7. klasse er obligatorisk at undervise i andre religioner og livssyn end det kristne. I processen med at ændre kristendomsfaget bør det overvejes at gøre det obligatorisk for den almene uddannelse i folkeskolen, at eleverne allerede fra indskolingen bliver oplyst om religiøse og sekulære livssyn i undervisningen, så de tidligt lærer, at der findes andre livssyn end det kristne. Det vil være med til at understøtte folkeskolens overordnede formål om, at skolen skal udvikle arbejdsmetoder, som udvikler elevernes erkendelse. Faget bør være undersøgende, objektivt og kritisk, og undervisningen skal være inkluderende og mangfoldig, så alle elever oplever et ligeværd.
Seminar om åben og inkluderende skole
Humanistisk Samfund afholder i september seminarer i København og Aarhus for dem, der er interesserede i at få viden, værktøjer og vejledning til, hvordan vi sammen kan få en mere åben skole med plads til alle livssyn uden religiøs forkyndelse. Læs mere om seminarerne og tilmelding her.
