Hovedstadens debatgruppe tager fra 6. september hul på en ny sæson med debatter første tirsdag i hver måned.
Af Ole Morten Nygård
Debatgruppens efterårssæson begynder
Debatgruppen i Hovedstaden mødes i den kommende sæson den første tirsdag i måneden kl. 16-18. Som tidligere mødes vi i Salonen på Østerbrogade 222. Det er en hyggelig café få minutters gang fra Svanemøllen St.
Alle er meget velkomne til at dukke op. Vi sidder som regel i kælderen, hvor der er bedst akustik. Og vi slutter præcis, for caféen lukker klokken 18.
Vi er som oftest 5-8 deltagere – ikke nødvendigvis de samme – som debatterer et eller flere etiske dilemmaer, som vi er stødt på siden sidst. Trods vores fælles udgangspunkt som medlemmer af Humanistisk Samfund er vi sjældent enige, men det er jo netop det givende. Tænk gerne på et emne du vil debattere med forsamlingen. Bliver vi mange, deler vi os blot i to grupper.
Vi har i denne sæson rykket den faste dag fra onsdage til tirsdage ud fra enkelte deltageres ønsker. Det er stadig den førstkommende i måneden hele sæsonen. Vi lægger ud tirsdag den 6. september efter sommerens pause og håber at det giver ny energi og nye ansigter ved debatterne.
Det foregår ganske uformelt uden ordstyrer eller konklusioner.
Kom og vær med!