DEBAT: Kan vi som forening forholde os til mere end vi gør nu? Selvfølgelig! Humanisme er mere end sekulære ceremonier og adskillelse af kirke og stat
Af Christoffer Munch Paulsen, redaktør og bestyrelsesmedlem
(Dette er et debatindlæg og udtryk for skribentens egen holdning)
I de sidste numre af Humanisten er forløbet en diskussion omkring, hvad Humanistisk Samfund som forening kan og bør blande sig i. Det har blandt andet betydning for, hvilke diskussioner vi ønsker at blande os i politisk.
I et tidligere debatindlæg blev det belyst, at det ikke er givet, at vi som humanister er enige i forhold til forskellige problemstillinger. Her vil jeg forsøge at argumentere for, at vi trods alt bør kunne forholde os til visse emner ud fra vores værdigrundlag.
Meningsfuldt værdigrundlag
Politisk har foreningen dedikeret sig til et værdigrundlag, som definerer vores humanisme. Det baserer sig henholdsvis på det nordiske humanistmanifest og den netop opdaterede ’Amsterdamerklæring af 2022’.
Jeg frygter, at vi risikerer at udvande vores humanisme, hvis vi ikke tør blande os yderligere i den offentlige debat. Vores værdigrundlag giver os netop den rygdækning, vi har brug for, når der skal tages en beslutning omkring, hvad vi kan forholde os til.
Dertil kommer selvfølgelig, at man må have omtanke for foreningens udvikling og nuværende rolle i samfundet. Vi behøver ikke forholde os til alle relevante problemstillinger hele tiden, men det er næppe vores udfordring.
Så kan vi diskutere foreningens værdigrundlag, hvis der er behov for det, men er de nuværende værdier ikke konkrete nok til en udvidelse af vores interesseområde? For eksempel tilslutter foreningens sig, at vi bør søge at tilpasse vores overbevisning efter vidensbaseret argumentation, og at alle mennesker skal have mulighed for selv at finde mål og mening i eget liv.
Dét, mener jeg, tillader os som forening eksempelvis at forholde sig til flere problemstillinger, hvor individuelle rettigheder udfordres. Det kan være, hvis retten til at bestemme over egen krop diskrimineres, som i LGBT+-miljøet, eller ved spørgsmål om retten til abort. Vi må i foreningen tilpasse os et dynamisk samfund og søge at bevare vores ret til selv at bestemme over egen mål og mening – uanset hvorfra den udfordres.
