Af Stina Høiberg-Højerup, kommunikation og presse
Mange hundrede glade mennesker besøgte Den Sorte Diamant lørdag den 14. maj i forbindelse med fejringen af de unge mennesker, der skulle humanistisk konfirmeres.
Det er lørdag morgen, og byen er endnu ikke rigtigt vågnet op. Den blå himmel spejler sig i glasvæggene på Den Sorte Diamant, hvorpå skyerne glider forbi. Deres refleksion bliver kortvarigt gemt bag et hvidt flag, der står og danser foran indgangen. ’Humanistisk Samfund’ står der på det. Hidtil har kun lyden af et springvand kunne høres over blæsten, men nu blandes den med stemmerne fra de spændte unge, der er mødt tidligt op til generalprøve inden ceremonien går i gang.
De vindblæste unge mennesker skynder sig ind. Hvor blæsten udenfor larmede og føltes rå og skarp i ørerne, så er lyden inde i Diamanten blød og dæmpet. De store vinduespartier lukker solen og dens varme ind og skaber smukt kig ud på havnekanalen.
De kommende konfirmander har i et øjeblik travlt med at rette på frisurerne, men begynder så at bevæge sig mod Dronningesalen til generalprøve. I mellemtiden begynder de første gæster også at dukke op. Familie og venner til konfirmanderne. Nogle med blomster eller gaver i favnen, andre arm i arm med deres kære. Alle med store smil.
Ceremonien går snart i gang, og der er ved at være tætpakket med gæster foran indgangen til Dronningesalen. De mange mennesker får foyeren til at føles varm, og enkelte gæster bruger midlertidigt det uddelte ceremoniprogram som vifte. Diamantens atmosfære er fyldt med en høj summen af spændthed og forventninger til ceremonien.
“Endelig åbnes dørene, og den spændte summen bevæger sig ind i Dronningesalen”
Endelig åbnes dørene, og den spændte summen bevæger sig ind i Dronningesalen. Gæsterne har fundet deres pladser, og på scenen er bandet klar. Ceremonien går i gang ved, at konfirmanderne én efter én træder ind i salen til lyden af ”Barndommens gade”, krydser scenen og finder deres pladser på de forreste rækker.
Da sangen er slut, går to af konfirmandernes undervisere på scenen og byder alle velkommen. Efter flere sange og taler er det blevet tid til konfirmandernes indslag.
”Vi vil gerne vise jer en af de øvelser, vi har lavet til vores undervisning,” fortæller en konfirmand. Øvelsen i sig selv virker simpel, men at svare er mere komplekst.
”Et tog kommer kørende,” siger konfirmanden. ”På skinnerne længere fremme ligger fem personer, som kan reddes, hvis I vælger at rejse jer op,” fortsætter han og forklarer, at hvis man rejser sig op, er det fordi, man vil trække i et håndtag, som vil få toget til at skifte kurs. Desværre vil det så køre én person ned i stedet. Øvelsen fortsætter i forskellige scenarier, hvor gæsterne skal gøre sig etiske overvejelser om, hvem de ønsker at redde.
Mere sang følger, og nu går hovedtaleren, Nina Terese Rask på scenen. Talen er personlig, ærlig og minder de unge om, at de skal elske sig selv ubetinget.
Det er blevet tid til overrækkelsen af diplomer. Konfirmanderne bliver kaldt op på scenen i alfabetisk rækkefølge, hvor de får overrakt diplomer, blomster og får taget billeder. Salen fyldes med klapsalver, hujen og stolthed fra familiemedlemmer. Ceremonien rundes af med sangen ”De smukke unge mennesker”. Konfirmanderne forlader salen igen, mens gæsterne klapper og klapper og klapper.
