Af Christoffer Munch Paulsen, redaktør
”Vi har haft travlt siden nytår – særligt i marts måned” fortæller ceremonileder Peter Paaske, der er en del af begravelsesgruppen og hjælper med at uddanne nye ceremoniledere. ”Men der er ro på lige nu. Det har ellers været noget småt efter corona-tiden, men så er der ellers sket en hel del det sidste halve år.”
I 2021 var der i alt 30 begravelser, mens der indtil nu har været 20 begravelser i 2022. For at få det hele til at gå op, måtte en ceremonileder fra København træde til i Aarhus, mens en fra Fyn hjalp til i København. En enkelt begravelse måtte afvises, da de resterende celebranter var booket på tidspunktet.
”Hvis det fortsætter sådan, kan vi godt komme op på 60 begravelser i år. Det er en voldsom stigning, fortæller ceremonileder og koordinator i begravelsesgruppen Ole Morten Nygård. Ændringen tilskriver han corona-pandemiens afslutning og prisnedsættelsen for begravelser.