Studentermedhjælp til sekretariatsarbejde
Vil du være med til at arbejde for ligestilling af livssyn i Danmark? Vil du være med til at drive en forening i stor vækst? Så søger Humanistisk Samfund en studentermedhjælp til foreningens sekretariat i København.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Medlemsbetjening
- Administrative og organisatoriske opgaver og projekter tilrettelagt efter dine kompetencer
Vi er en lille, men aktiv organisation, så du forventes at deltage i foreningens øvrige aktiviteter efter behov. Erfaring fra foreningsdrift er en fordel.
Vi tilrettelægger dine opgaver efter dine kompetencer, så hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder, vil vi derfor gerne høre om det:
- Økonomi og bogføring
- Kommunikation i tekst, video, billede og/eller web.
- Planlægning og afvikling af arrangementer
- Fundraising – både hos fonde og privatpersoner
Skriv i din ansøgning, hvilke områder af foreningens arbejde, du kunne tænke dig at arbejde med.
Vi forventer, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt samt er IT-kyndig nok til selv at tillære dig nye IT-systemer.
Du forventes at have nogle faste arbejdstider samt noget weekend og aftenarbejde. Vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder og deslige. Tjenestestedet er i København, hvor vi har et lille sekretariat. Du vil referere til foreningens landssekretær.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at være med i udviklingen af en succesfuld forening
- En fleksibel stilling, der passer til dit studieliv
- Mulighed for at præge dine egne opgaver
- Et fællesskab af frivillige, som alle trækker den samme vej
Humanistisk Samfund er en forening, der på et humanistisk sekulært værdigrundlag arbejder for, at mennesker frit skal kunne vælge livssyn. og at alle livssyn skal have lige vilkår, både i stat og samfund. Som en del af dette tilbyder vi humanistiske ceremonier ved livets overgange: navngivning, konfirmation, bryllup og begravelser. HS er en politisk ledet organisation med høj frivilligaktivitet og er en del af et nordisk og europæisk netværk af humanistiske organisationer. Du kan læse mere om foreningen på www.humanistisksamfund.dk.
Vi er en forening i rivende udvikling, og særligt vores konfirmationsceremonier er blevet stadigt mere populære gennem de senere år. I 2023 tilbyder vi humanistiske konfirmationer i Aarhus, København, Ringsted, Odense, Aalborg, Svendborg og i Roskilde. Foreningen har siden 2017 fordoblet sit medlemstal og har nu mere end 2100 medlemmer.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen er gennemsnitligt 10-15 t/uge. Løn efter aftale.
Ansættelsestidspunkt: D. 1. juni 2022 eller snarest muligt derefter. Vi vil gerne have dig med til et par aktiviteter d. 27. og 28. maj og et møde inden (hvilket du selvfølgelig bliver aflønnet for – angiv gerne i din ansøgning, om du kan deltage de to datoer i maj).
Ansøgning: Send din ansøgning i en samlet fil i PDF-format til stilling@hs.dk. Skriv venligst ”Studentermedhjælp” i mailens emnefelt.
Send din ansøgning senest 1/5-2022, men gerne tidligere, da vi løbende indkalder kandidater til samtaler. Samtaler afholdes torsdag d. 5. maj.
Spørgsmål til stillingen kan stilles til landssekretær Troels Barkholt-Spangsbo, tlf. 8111 316.