For Helle Wils betyder Humanistisk Samfund lærerige opgaver med unge konfirmander, spændende debatter med andre aktive og et fællesskab, som hun kan spejle sig i.
Af Finn Danielsen, journalist
Helle Wils underviser humanistiske konfirmander på tredje år, og det er en opgave, hun er rigtig glad for.
”Jeg møder nogle kvikke unge mennesker, som jeg lærer meget af at snakke med. Jeg synes, det er en vigtig opgave at klæde dem på til at tænke kritisk, finde ud af, hvad de selv mener og være åbne for, at andre kan se verden anderledes end dem selv,” siger hun om sin rolle som underviser i blandt andet menneskerettigheder.
Læsningen af en artikel om de humanistiske konfirmationer var i sin tid også afgørende for, at hun meldte sig ind i Humanistisk Samfund. ”Det lød så sejt, at det måtte jeg være med i,” forklarer hun.
Da Humanisten spørger til, hvem mennesket Helle Wils er, leverer hun en alfabetisk ordnet præsentation af sig selv. Det er er farverig palet af personlige egenskaber og data om hendes liv, oprindeligt tiltænkt konfirmationsholdene. Bogstavet ’k’ står for ’kreativ’, og det er en egenskab, hun udfolder på mange felter:
”Jeg elsker at lave ting, syr det meste af mit tøj, istandsætter møbler, maler billeder, laver smykker og går op i madlavning,” fortæller Helle Wils.
Hun er 50 år og uddannet socialrådgiver. Men hun har ikke arbejdet i en del år, efter at hun blev syg af stress.
”På grund af en arv er jeg i en privilegeret økonomisk situation, og jeg fik det bedre af ikke at arbejde. Jeg er rigtig god til selv at finde på noget at lave, så det prøvede jeg af. Jeg vil ikke beskrive mig som hjemmegående, men som en, der kan gøre, hvad jeg vil. Og det gør jeg så.”
Kirkens særstilling er udemokratisk
Udover at være aktiv aktør i undervisningen af de humanistiske konfirmander, er Helle Wils optaget af Humanistisk Samfunds politiske arbejde.
”Ligestilling af livssyn er vigtigt for mig, og jeg er irriteret over kirkens særstilling især i forhold til folkeskolen. Det er jo horribelt og udemokratisk.”
Lige nu er hun forperson i HS Hovedstaden, men det skyldes mere, at det kniber med rekrutteringen til bestyrelsen end stor interesse for det organisatoriske.
”Jeg vil gerne være bestyrelsesmedlem, men heller ikke mere. Jeg er mest til arbejdet på gulvet, skal helst have ’hands on’ og gøre noget praktisk. Hvis nogen skal ud på en skole og fortælle eller bage en kage til et arrangement, er det mig, der rækker fingeren op. Jeg skal helst interagere med mennesker.”
Derfor har de sociale arrangementer og mødet med andre aktive i HS betydet meget for Helle Wils.
”Man vil jo gerne være del af et fællesskab, selv om man ikke tror på overnaturlige væsener. Og i Humanistisk Samfund har jeg følt mig i godt selskab, mødt nogle rigtigt spændende mennesker, som det var let for mig at tale med – også når vi var uenige om nogle ting. Jeg har oplevet en idealisme, at man vil noget godt, og at man vil gerne diskutere. Jeg elsker sådan en samtale, hvor alle har noget at bidrage med, hvor vi får udfoldet en masse emner, og hvor jeg føler, at det bliver forstået, hvad jeg siger.”
