I ugen efter efterårsferien forsøgte vi for første gang at sætte fokus på vores forhold til døden. Ideen var at gøre give mulighed for at tale om død og begravelse. Flere lokalafdelinger greb ideen, både Aarhus og Roskilde ved jeg, og her er lidt fra de arrangementer i hovedstaden, som jeg var involveret i. Et foredrag om begravelseskultur verden over var godt besøgt og tiltrak 16-18 personer. Vejledende samtaler om egen begravelse fik dog ingen tilmeldte.
Af Ole Morten Nygård, begravelsesgruppen
Human-hajer på gågaden
Nogle gik gå Strøget, inviterede til at skrive og tegne om døden og tale om den. Det faldt sammen med kommune- og regionsvalget, der blev skud i gang samme dag. Roskilde meldte om interesse fra de folk de der mødte, mens det ikke gav mening på Strøget i København. Det var op ad bakke.
Vandring på Bispebjerg
Vi havde en kirkegårdsvandring på Bispebjerg kirkegård, hvor der var fokus på de strømninger i samfundet der præger vores begravelseskultur. Fra tætliggende kistebegravelser til urner, fra flotte gravminder til anonymitet. I dag bliver kirkegården mere til et af byernes rum til rekreation end til gravminde. Hvad er det i vores forhold til døden der gør, at folk ikke vil lade det være åbent, hvem de var, og at de har levet? Fem medlemmer deltog.
Ledreborg skovbegravelse
Besøget på den nyoprettede skovbegravelse på Ledreborg ved Lejre gik godt. Der blev åbnet for urnenedsættelser sidste år, og der var allerede kommet omkring 100 urner ned.
John Munro fra godset fortalte om ideerne bag denne nye bevægelse med begravelser i skoven. Halvdelen af dem, der får urnen nedsat her, ønsker en lille mindeplade over urnen – halvdelen ønsker ingen markering. Der er ikke hegn, så hække og blade skjuler urnerne i skovbunden.
Urnen, som nedsættes her, bliver nedbrudt på cirka et år. Alle nedsatte urner bliver registreret på gps-koordinater. Man kan forudbestille og nogle familier har således reserveret et helt træ til sig. En overraskelse for mig var, at der allerede har været 4 mindeceremonier i skoven med kister. Kisten blev sat på en skovbænk og ceremonien foregik der, hvor urnen senere skulle sættes.
12 medlemmer var mødt op og bagefter fortalte jeg om den humanistiske begravelse. Skovbegravelse tiltrækker en del af vores medlemmer, så det kan sagtens kombineres.
Funebariet
Vi havde besøg på Funebariet der drives af foreningen Liv & Død, der er arvtagerne til Dansk Ligbrændingsforening. Foreningens direktør Kirsten Søndergard fortalte om ceremonier ved begravelse og om ligbrændingens historie – om behovet for at mindes og om forestillinger omkring, hvad man må til en begravelse.
Eksempelvis opbevarer mange urnen hjemme, selvom det ikke er lovligt. Nogle spreder noget aske i haven – ulovligt – “men vi har jo ikke et ‘urnepoliti’ her i landet”, som hun sagde. Ligeså må man gerne selv fremstille kister, bare de overholder gældende mål og krav om nedbrydelighed. Kun to firmaer laver kister i Danmark lige nu. Måske skal vi til at lave kister selv?
Sangaften omkring begravelse
Nye sange kom frem, da vi havde en sangaften i Valby. Lise Gerd Pedersen havde skabt en ny sang, ’Farvel til dig’, som for første gang blev sunget af en gruppe. Den blev meget vel modtaget. Du kan læse teksten og høre melodien på hendes hjemmeside www.lisegerd.dk under sange.
Ideen med sangaften er der mange, der siger de gerne vil, men deltagerantallet, ti inklusive pianist og forsanger, er ikke meget. Det skal gentænkes før vi gør det igen.
Vi ses i uge 43 næste år!
Alt i alt fik de af os, der deltog i gennemførelsen af temaugen, mange erfaringer. Vi mødte medlemmer, vi aldrig havde mødt før, og nogle havde deres venner eller familie med.
Vores erfaring er, at vi kun bør gennemføre arrangementerne, hvis der mindst er 8-10 tilmeldte. Men vi synes, at der var så god energi i hele ugen, at vi vil gøre det igen i uge 43 næste år. Så er der mulighed for at lokalafdelinger igen kan planlægge et eller to arrangementer i god tid. Hellere få arrangementer med succes end mange arrangementer, ved vi nu.
