41 unge mennesker blev i slutningen af august humanistisk konfirmeret under en ceremoni i Gimle koncertsal i Roskilde. Fællesskabet, undervisningen i humanisme og de etiske diskussioner er noget, konfirmanderne særligt har været glade for
Af Christoffer Munch Paulsen, redaktør
20 konfirmander træder op på scenen. Med sig har de nogle store skilte med ordene ”Ansvar”, ”Kærlighed”, ”Fællesskab” og ”Individets ukrænkelighed”. Det er et indslag, som de unge mennesker selv har stået for, hvor de læser og synger om syv humanistiske værdier. I dag vælger de selv at stå på scenen og fortælle om dem.
Kurset, de unge var igennem, havde til formål at styrke de unges evne til selvstændig tænkning og etisk handling gennem indsigt i sig selv, refleksion og kritiske spørgsmål, bevidsthed om livssyn og evnen til omtanke, respekt, tolerance og ansvar.
Celebrant og kursusleder Ditte Lund forklarer, at de humanistiske værdier har været en del af undervisningen, og at de har forsøgt at udfordre de unge i forhold til nogle af begreberne.
”En værdi, de måske har haft sværere ved at forholde sig til, er individet ukrænkelighed. Det er også et tungt ord, så her har vi talt meget om menneskerettigheder, og det virker som om, at det har været rigtig interessant for dem at arbejde med,” forklarer Ditte Lund, der indtil videre kun har modtaget positiv feedback fra forældre.
”Man bliver jo rørt – og det er ikke engang mine børn De har gjort sig umage med nogle ord, de har valgt – noget, der giver mening for dem. Så håber vi, at den indpakning, vi laver, er tilpas højtidelig til at folk også kan føle det”, forklarer hun.
Udover konfirmandernes indslag bød ceremonien på taler, blandt andre fra rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, fællessang og overrækkelse af diplomer.
Ronja, 14 år & Andrea, 13 år
”Vi har været glade og nervøse for i dag. Jeg troede ikke, vi ville nå det hele på grund af corona, men vi klarede det,” forklarer Ronja.
”Men det er nu lidt ærgerligt, at vi ikke nåede overnatning,” tilføjer Andrea.
Begge er de enige om, at det er fællesskabet, der har betydet mest for dem.
”De voksne er virkeligt gode til at få os rystet sammen på forskellige måder,” siger Ronja.
Hvorfor en humanistisk konfirmation?
”Først havde jeg tænkt at blive nonfirmeret, indtil nogle fra min skole fortalte om, at de skulle humanistisk konfirmeres. Så læste jeg på det og fandt ud af, det er er noget for mig,” siger Andrea.
”Jeg ville ikke kristent konfirmeres eller nonfirmation,” forklarer Ronja, der ikke før havde hørt om den humanistiske konfirmation, før hendes mor præsenterede det for hende.
Begge har de oplevet at møde venner og familie, der ikke forstår, hvad en humanistisk konfirmation handler om.
”De siger: Det er jo ikke kristent, så hvordan kan det være en konfirmation,” forklarer Ronja.
Ronja har særligt været glad for at lære om humanisme, mens Andrea har været glad for faget om etik, hvor man kunne diskutere etiske spørgsmål.
Ditlev, 14 år: Vi finder mening uden for kristendom
Ditlev har været spændt på dagen og forklarer, at det har været nogle gode uger. Han kendte ikke andre af konfirmanderne på forhånd, men forklarer at det føles som om, man kender hinanden i forvejen.
”Jeg har sat pris på, at vi alle er jævnaldrende, og at vi aktivt har taget valget om en humanistisk konfirmation, så der finder vi en fælles forståelse. Vi sammen om at finde mening udenfor kristendommen,” forklarer Ditlev.
Cathrine, 15 år
”Jeg synes, det har været fedt. Fagene har været spændende, og folk har været søde. Det var spændende at høre om menneskerettigheder, fordi de sagde en masse ting, jeg ikke vidste i forvejen,” forklarer Cathrine.
Hvorfor en humanistisk konfirmation?
”Jeg synes ikke, der er en religion, jeg kan se mig selv i. Og så er jeg meget enig i, at mennesket er i fokus, fordi jeg tror på sammenhold, jeg tror på mennesker – og jeg tror på, at vi kan ændre mange ting sammen. Men jeg tror ikke på, at noget udover os kan ændre tingene for os. Det, jeg hæfter mig ved, er noget, jeg ved eksisterer.”
Hvorfra har du lært HS at kende?
”Jeg havde nogle venner i klassen, som også skulle humanistisk konfirmeres – og mine bedsteforældre blev også borgerligt konfirmeret for mange år siden. Den humanistiske konfirmation lød mere spændende end nonfirmation.”
