Har du forstand på kommunikation, og savner du nuanceret og medmenneskeligt indhold? Så hjælp ved at sætte dit aftryk på Humanistisk Samfunds kommunikation.
Humanistisk Samfund søger frivillige til en ny kommunikationsgruppe, der skal producere materiale til foreningens hjemmeside og sociale medier.
Det primære formål med gruppen bliver at berette om foreningens aktiviteter og producere indhold, der understøtter foreningens værdier og politiske arbejde.
Typen af indhold afhænger naturligt af evnerne hos dem, der melder sig til, men har du erfaring med skrift, video, foto eller podcast, så hører vi gerne fra dig!
Hvis du vil tilmelde dig – eller blot gerne vil høre mere – så skriv til tbs@hs.dk. Vi sender en doodle ud for at finde en dato til et opstartsmøde i midten af maj. Så skriv til tbs@hs.dk senest d. 16. maj, for at være med fra starten.
Her kan du læse om Humanistisk Samfunds værdier og politiske arbejde.